Af - 11/06-15 19:02; Opdateret: 11/06-15 19:22

Qvortrup: Det kommer Thorning og Løkke til at slås om i aftenQvortrup: Det kommer Thorning og Løkke til at slås om i aften

I aften mødes Thorning og Løkke i den tredje duel mellem de to statsministerkandidater. Metroxpress' politisk kommentator giver her sit bud på, hvad debatten kommer til at handle om.

storybild

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) mødes i aften i den tredje af de i alt fire dueller mellem de to statsministerkandidater i valgkampen.

Ifølge metroxpress' politiske kommentar, Henrik Qvortrup, kan vi forvente, at både Thorning og Løkke 'vil gå til stålet':

- Det blive ren hård og skarp debat, hvor Thorning vil snakke økonomi, og Lars Løkke vil prøve at tale om udlændinge og løftebrud, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: Er flygtninge job-parate, selvom de ikke kan dansk?

Det vil Løkke
Lars Løkkes strategi vil være at slå ned på to områder, hvor Socialdemokraterne og De Radikale er uenige: udlændinge og boligskat, vurderer han.

- Lars Løkke vil gerne udstille Socialdemokraterne som nogle, der er i lommen på De Radikale. Jeg tror især, at Løkke ser udlændingepolitikken som sin helt store chance. Men det ved Thorning også godt, og hun vil være bevæbnet til tænderne, siger Henrik Qvortrup.

Han peger på, at Socialdemokraterne de seneste dage har forsøgt at dække flankerne af ved at ville lave en boligaftale med Venstre frem til 2025 og komme med et udlændingeudspil, som til forveksling ligner Venstres.

Der ud over vil Løkke genåbne debatten om Thornings løftebrud, vurderer han.

LÆS OGSÅ: Thorning fører snævert over Løkke på de sociale medier

Det vil Thorning
Thorning vil omvendt gå efter Venstres store slagnummer: at det skal kunne betale sig at arbejde frem for at være på kontanthjælp.

- Thorning vil forsøge at få ham til at blive konkret på kontanthjælpen igen, igen.
Hun har fået sig et argument, efter at De Konservative har kunnet regne deres eksempel igennem, siger Henrik Qvortrup med henvisning til, at De Konservative nu siger, at der skal være en forskel på 3.000 kroner mellem kontanthjælp og et arbejde – et tal som Venstre ikke har villet tage stilling til.

'Lad mig nu lige tale færdig'
Et af de helt store emner efter de første to debatter var, om Thorning afbrød Lars Løkke for meget. Det vil også komme til at fylde under aftenens debat, vurderer Qvortrup.

- Der var meget snak efter den sidste debat om formen. Afbrød Thorning for meget? Jeg tror ikke, at vi skal forvente en meget mere afslappet Thorning den her gang. Måske skruer hun lige 10-20 procent ned, men det tjente jo sit formål: Hun så kampberedt ud. Og Løkke kom ikke så meget igennem med løftebruds-diskussionen, siger Henrik Qvortrup, som generelt undrer sig over, at Lars Løkke vil være tjent med at være den passive.

LÆS OGSÅ: Førstegangsvælgere til politikere: Hvorfor taler I så grimt?

- Jeg undrer mig lidt over, at man sætter Lars Løkke i offerrollen. Hvad nytter det? Skal vi næsten ynke ham, fordi han ikke kan få ordet? Det er jo ikke en førsteårs VU'er, der står på scenen. Det kan man godt undre sig over, siger Henrik Qvortrup, som forklarer, at Løkke åbenlyst forsøger at undgå at virke for aggressiv, men han tvivler dog på, at det modsatte har nogen stærk effekt.

- Løkke har valgt den der 'jeg er ikke sur, jeg er bare rigtig bedrøvet over, at Helle driller. Det er synd for mig, at jeg ikke må tale ud'. Det er deres måde at undgå den aggressive og vrede Løkke, som man ved, at vælgerne ikke kan lide, siger Qvortrup.
Han forventer samtidig, at Thorning vil forsøge at provokere Løkke til at miste besindelsen:

- Thorning vil være langt fremme i bussen og tirre Lars Løkke.


LÆS OGSÅ: Qvortrup: Skarp duel endte uafgjort

LÆS OGSÅ: Sommerferieklar? 11 uundværlige tricks til den perfekte rejse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress