Af - 13/11-15 16:46

Kvinde fængslet for at mishandle mand i månedsvisKvinde fængslet for at mishandle mand i månedsvis

I over en måned udsatte en kvinde en mand for vold. Volden kulminerede med 10 knytnæveslag og utallige stik.

storybild

(Billede: Polfoto)

En 50-årig kvinde er fredag blevet varetægtsfængslet for at have udsat en mand for rå og farlig vold gennem mindst en måned i en lejlighed i Københavns sydvestkvarter.

Volden kulminerede torsdag, da manden fik 10 knytnæveslag i ansigtet og blev stukket mange gange på kroppen med en brødkniv og en stegegaffel.

Ud over stiksår har manden blandt andet brækkede ribben og to blå øjne.

LÆS OGSÅ: Sexkrænkeren er stadig på fri fod: Derfor blev den mistænke løsladt

Manden har forklaret, at kvindens vold over for ham begyndte for tre-fire måneder siden. På et tidspunkt var kvinden mere eller mindre flyttet ind hos ham, og da blev hun mere og mere voldelig.

Særligt voldsomt gik det for sig, når kvinden havde fået noget at drikke. Volden bestod i slag og spark, men ved flere lejligheder blev han også stukket med kniv.

LÆS OGSÅ: Dansker nægter alvorlige anklager i Sydafrika

Torsdag stod det på igen, og da kvinden på et tidspunkt faldt i søvn, lykkedes det manden at liste ud af lejligheden for at søge hjælp.

Han har forklaret politiet, at han var bange for kvinden.

Den 50-årige kvinde nægtede at udtale sig, da hun fredag i Københavns Dommervagt blev stillet for en dommer, der varetægtsfængslede hende i 11 dage.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: 16-årige Moniques far har været fængslet i 12 år - Jeg har savnet ham vildt

LÆS OGSÅ: Indonesien vil erstatte fængselsbetjente med krokodiller

LÆS OGSÅ: Politi: Brune bude har erstattet hashklubber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress