Af Ritzau - 30/11-15 17:06

Ny dansk opdagelse beskytter måske mod kønssygdommeNy dansk opdagelse beskytter måske mod kønssygdomme

Danske forskere har opdaget en ukendt del af immunforsvaret, der muligvis kan beskytte mod kønssygdomme.

Bildstrecke im Grossformat »

Indtil vi er sikre på noget, kan vi fortsat bruge kondomer. Og der er goood plads i dem!

Forskere fra ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har gjort en stor opdagelse. Det skriver videnskab.dk.

Forskerne har opdaget en hidtil ukendt side af immunforsvaret og fundet en lynhurtig immunreaktion, der kommer før de hidtil kendte mekanismer.

Det kan potentielt blive banebrydende for forskningen, mener Søren R. Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved instituttet.

- Jeg hader udtrykket, "lærebøgerne skal skrives om", men det her er helt nyt, så der skal nok skrives et nyt kapitel‚ siger professoren til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Britiske rådgivere: Giv HPV-vaccinen til homoseksuelle mænd

LÆS OGSÅ: TV: 29 spørgsmål der vil gøre din første date voldsomt akavet

Søren R. Paludan har ledet forskningen sammen med lektor Christian K. Holm. Makkerparret har samarbejdet med grupper fra København, USA og Tyskland. Resultatet viser, at når slimhinderne angribes af virus, reagerer cellelaget under slimhinderne og slår alarm.

Kroppens "soldaterceller" reagerer på nødkaldet, som begynder at bekæmpe virussen. Alarmsystemet og kroppens "soldater" er særskilte fra det system, som man hidtil troede reagerede først i immunforsvaret.

Opdagelsen modtager roser fra Søren Buus, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at når man som her finder spritnye "forsvarslinjer" i immunsystemet, kan det få endog meget stor betydning for fremtidens forebyggelse og måske behandling af infektioner, siger han til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Dating-apps kan være årsag til stigning i sexsygdomme

LÆS OGSÅ: Nu kan du behandles for klamydia uden at gå til lægen

Opdagelsen kan potentielt have store perspektiver, da det peger mod noget, der kan være en generel forsvarsmekanisme mod virus, bakterier og svampe.

- Det kan være en mekanisme, som har betydning for bekæmpelse af ikke bare virus som herpes, hiv og influenza, men alt hvad der inficerer over slimhinder.

- Det vil sige via luftvejene, mave-tarmkanalen, kønsåbningerne og øjnene, siger Søren R. Paludan fra Aarhus Universitet.

Forskningsresultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Immunology.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress