Af - 14/07-16 09:35

Fik ekspedient til at bryde sammen - nu har sur kunde henvendt sigFik ekspedient til at bryde sammen - nu har sur kunde henvendt sig

Rema-1000-ekspedient blev overfaldet verbalt. Nu har den sure kunde henvendt sig.

storybild

(Billede: Brian Bergmann)

Mandag klokken 19 blev en kasseekspedient overfaldet verbalt af en kunde i en Rema 1000-butik i Aarhus midtby. Det fik butikkens souschef Daniel Madsen til at skrive en opsang på Facebook, der blev skam-delt, liket og kommenteret.

Opsangen nåede så langt ud i danskernes newsfeeds, at den tilsyneladende er dukket op på den vrede kundes Facebook. Kunden har i hvert fald henvendt sig til butikken for at rede trådene ud. Det skriver BT.

Det var noget så uskyldigt som et rabatklistermærke, der var mærket faldet af, der skabte den dårlige stemning. Det fik kunden til at råbe af ekspedienten, fordi hun ikke fik den rabat, der var meningen.

LÆS OGSÅ: Rasende kunde fik ekspedient til at bryde sammen - så tog chefen affære

Den 35-årige kvindelige ekspedient fortalte, at hun ville rette fejlen med det samme. Hun fortalte også kunden, at hun lider af ADHD og nemt kan blive stresset. Det fik kunden til at svare, at hun ikke forstod, hvorfor ekspedienten så overhovedet var ansat.

Det fik ekspedienten til at bryde sammen i gråd, og efterfølgende satte Daniel Madsen sig til tasterne og skrev et langt indlæg om episoden på Facebook.

Nu har kunden henvendt sig og været i dialog med souschefen om episoden.

LÆS OGSÅ: Kongepython fik Falck til at rykke ud til Fakta-butik

- Vi har haft en fantastisk dialog om hændelsen her i vores butik mandag aften. Som kunden skriver i en kommentar i dette opslag, så er der altid to sider af samme sag.
Vi har nu snakket sammen i lidt over en time, og lyttet til hinandens oplevelser. Vi havde som bekendt oplevet situationen på to vidt forskellige måder, hvorfra vi befandt os. Det har været en rigtig god samtale, og det var meget tankevækkende, hvordan forskellige situationer kan forstås - eller misforstås, skriver souschef Daniel Madsen fra Rema 1000 på Frederiksgade i et opslag onsdag aften ifølge BT.

- Kunden har beklaget overfor mig, at situationen i butikken eskalerede. Samtidig beklager jeg at jeg som leder ikke fik standset forløbet i tide, og skabt en dialog med ekspedienten og kunden i butikken på stedet, fremfor at ligge det til offentlig skue på facebook. Det var aldrig intentionen af få SÅ stor opmærksomhed som vi fik her, skriver han.

LÆS OGSÅ: Velkommen til Bobbys frisørsalon – vinder du i Nintendospil får du rabat

Opslaget vakte stor opsigt, og her hos metroxpress valgte vi ved den lejlighed at spørge vores læsere, om de nogensinde er kommet til at tale grimt til en ekspedient.

Det erkender syv procent, at de har gjort.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress