Af Ritzau - 03/05-16 12:33; Opdateret: 03/05-16 13:52

Socialdemokratiet kræver nye botilbud til psykisk sygeSocialdemokratiet kræver nye botilbud til psykisk syge

En ny type institutioner skal hindre, at psykisk syge begår vold mod de ansatte, siger Socialdemokraterne.

storybild

I marts blev en social- og sundhedsassistent dræbt af en beboer på Bocenter Lindegården ved Roskilde. (Billede: Scanpix/Emil Hougaard)

Det risikerer at gå grueligt galt, når patienter bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling og sendt videre til et socialpsykiatrisk bosted.

For nogle psykisk syge personer er for raske til at være indlagt, men for syge til at opholde sig på de institutioner, som i dag tager imod dem efter en indlæggelse.

Det påpeger Socialdemokraterne, som derfor efterlyser en helt ny type botilbud.

- Sådan som det er i dag, bliver mennesker tabt mellem to stole. Mellem psykiatrien på den ene side og bostederne på den anden. Det har meget store konsekvenser for de mennesker, der bliver tabt på gulvet.

- Men det skaber også et trusselsmiljø for de medarbejdere, der arbejder i socialpsykiatrien på bostederne, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Meldingen kommer efter offentliggørelsen af en analyse fra Social- og Indenrigsministeriet, som viser, at markant flere medarbejdere på bosteder anmelder vold på jobbet.

Antallet af politianmeldelser om vold mod de offentligt ansatte på botilbuddene blev således fordoblet fra 2005 til 2013.

- Vi kan selvfølgelig aldrig sikre, at der ikke sker vold og drab.

- Men vi mener, at vi kan gribe fat om det på en måde, så vi tager de tungeste patienter ud af bostederne. De skal over i en ny type institution, hvor man kan håndtere den situation, patienterne står i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

De seneste fire år er fem medarbejdere på danske bosteder blevet dræbt.

Arbejdsforholdene og sikkerheden for medarbejderne er senest kommet på den politiske dagsorden, efter at en 57-årig social- og sundhedsassistent i marts blev dræbt af en psykotisk beboer på Bocenter Lindegården ved Roskilde.

Tirsdag formiddag har sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) holdt møde med social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) om problemet med vold med fagforbundene for medarbejderne på bostederne.

Sigtet med mødet var at finde en måde at standse vold mod og drab på de ansatte.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress