Af Ritzau - 10/05-16 17:00

Skat undersøger 65 emner i Panama-lækageSkat undersøger 65 emner i Panama-lækage

Meget interessante data, siger Skat-chef om de oplysninger, der blev lagt offentligt frem mandag aften.

storybild

(Billede: Claus Fisker)

Skat undersøger 65 emner i de såkaldte Panama-papirer, efter at dele af lækagen blev offentliggjort mandag. Det oplyser Skat i en pressemeddelelse.

Panama-papirerne har afsløret flere sager, hvor penge har været skjult for skattemyndighederne i forskellige lande ved hjælp af et advokatfirma i Panama.

Dele af dokumenterne blev mandag aften lagt offentligt frem. Men skattemyndighederne nedtonede på forhånd forventningerne til, hvor meget oplysningerne kunne bruges til.

Nu kalder indsatsdirektøren i Skat, Jim Sørensen, de mange data for "meget interessante".

- Og vi har allerede identificeret 65 emner i databasen, som vi nu skal analysere og samkøre med de oplysninger, vi allerede har, siger han i pressemeddelelsen.

- Jeg vil dog godt understrege, at man jo ikke nødvendigvis er skatteunddrager, blot fordi man optræder i de lækkede dokumenter. Det er nu vores opgave at finde ud af, om den danske statskasse er blevet snydt for skattekroner, tilføjer Jim Sørensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress