Af Ritzau - 05/08-16 09:42; Opdateret: 05/08-16 19:09

Røvertrio i Kongens Have fængsles for en serie røverierRøvertrio i Kongens Have fængsles for en serie røverier

Et forsøg på røveri og seks røverier lyder sigtelsen mod tre unge mænd, der blev anholdt torsdag aften.

storybild

Tre drenge, der blev anholdt torsdag aften, er blevet varetægtsfængslet i 24 dage for en serie røverier. (Billede: Free/Politi.dk)

Tre drenge, der blev anholdt torsdag aften, er blevet varetægtsfængslet i 24 dage for en serie røverier.

Helt præcist bliver drengene, der er 15, 16 og 17 år, sigtet for ét røveriforsøg og seks fuldbyrdede røverier.

De tre blev anholdt torsdag klokken 22.30 i Kongens Have i København, hvor de begik røveri mod to personer.

Men det lykkedes ikke, da politiet anholdt de tre. Derfor er mændene i den forbindelse sigtet for røveriforsøg.

Fremgangsmåden torsdag aften mindede om tidligere sager. I en lille uge har flere personer været udsat for gaderøveri i og ved Kongens Have i København. Dem mistænkes mændene at stå bag.

På baggrund af signalementer, fremgangsmåde og gerningssted er politiet nu endt med at sigte trioen for yderligere seks røverier.

Vicepolitikommissær Brian Belling har tidligere fortalt, at det er kontanter, telefoner og i ét tilfælde en bil, som trioen har røvet.

Røverierne er blevet begået siden weekenden. Torsdag aften var der tale om verbale trusler, mens gerningsmændene holdt ofrene fast.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress