20/12-15 23:56

Støtte til Rohde fra V-baglandStøtte til Rohde fra V-bagland

Jens Rohde er ikke ene om at være skeptisk over for regeringens politik over for flygtninge

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

I døgnet efter at Venstres Jens Rohde smækkede med døren til sit parti, lyder en lavmælt, men indtrængende opbakning fra Rohdes bagland til den mangeårige profils politiske holdninger.

Det skriver Politiken mandag.

Anders Jensen, formand for Venstre i Viborg Kommune, mener, at Rohdes exit må føre til, at partiet nu »ser indad«.

- Vi bliver nødt til at drøfte internt, hvorfor han ikke længere kan se sig selv i Venstre. Det er jeg ærgerlig over, siger han til Politiken.

Kredsformand i Viborg, Vagn Aage Kjeldsen, støtter Jens Rohdes kritik af udlændingepolitikken:

- Han anker specielt over, at politiet skal tage værdigenstande fra flygtninge. Det havde han det skidt med. Det er vi for så vidt flere, der har, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Smykke-sagen kan trække tæppet væk under regeringen

Rohdes beslutning bliver ellers internt i V mest mødt med hovedrysten. Forståelse skal Rohde ikke regne med i partiets ledelse. Gruppeformand Søren Gade kalder det »en lykkelig skilsmisse«, og politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, konstaterer, at »livet går videre«.

Andre Venstre-stemmer – dog langt væk fra magten – hæver sig til fordel for Jens Rohde. Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech siger til Politiken, at Jens Rohde, burde være blevet og have fortsat med at tale imod regeringens »ulækre« udlændingepolitik og -retorik.

LÆS OGSÅ: Rohde: Jeg har mødt forståelse og had efter mit partiskifte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress