Af - 03/03-16 16:29

Hvad fik du i matematik? Her er risikoen for, at du er kriminelHvad fik du i matematik? Her er risikoen for, at du er kriminel

Nye tal viser, at mere end fire ud af ti af de mænd, der dumpede matematik i folkeskolen, har en dom. Eksperter fremhæver, at det er vigtigt at forebygge tidligt.

Bildstrecke im Grossformat »

41 procent af mændene mellem 25 og 29 år, der dumpede folkeskolens afgangsprøve i matematik, har én eller flere domme i dag. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Der er uden tvivl en øget risiko for, at man kommer ind i en kriminel løbebane, hvis man ikke har det godt i skolen – både fagligt og socialt. Det forklarer Rannvá Møller Thomsen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd.

- Det er en risikofaktor, for hvis man ikke klarer sig godt eller føler sig anerkendt i skolen, er det mere oplagt at søge andre fællesskaber og miljøer. Derudover kan det for nogen være udtryk for andre problemer, at det ikke går så godt i skolen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Folkeskoleelever kan vente færre timer på skolebænken

Hun fremhæver, at det her er nemmere at påvirke børn og unge i en positiv retning, end når det kommer til andre faktorer som fattigdom eller arbejdsløshed hos forældrene, der er sværere at arbejde med. Men det er vigtigt, at man handler, inden problemerne eskalerer.

- Det her er faktisk et punkt, hvor man kan gå ind og påvirke risikoen. Tidlig forebyggelse er meget afgørende. Hvis man først sætter ind, når tingene eskalerer, er det både svært og dyrt for samfundet.

LÆS OGSÅ: Professor: To lærere er ikke så godt som lange skoledage

Der er flere muligheder, hvis man vil forebygge tidligt, forklarer seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, der har forsket i kriminalitet blandt børn og unge ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Forskningen viser, at det gør en forskel, hvis man sætter tidligt ind med en bred indsats. For eksempel har en høj børnehavekvalitet en betydning, og i skolen har man gode erfaringer med mentorordninger, hvor ældre elever hjælper de yngre og holder dem til ilden, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt værktøj: Her scorer eleverne højest karakterer

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire elever i folkeskole: Skoledagen er for lang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress