Af - 16/08-16 15:35

Langt flere tages i bedrageri med dagpengeLangt flere tages i bedrageri med dagpenge

Siden 2009 er antallet af politianmeldte sager om bedrageri med dagpenge steget fra 120 til 559 sidste år. “Vigtigt at skurke bliver fanget,” siger arbejdsløshedskassedirektør

storybild

(Billede: Bax Lindhardt, Scanpix)

Langt flere danskere bliver meldt til politiet for at svindle med dagpenge.

En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at antallet af politisager om bedrageri over for arbejdsløshedskasser er steget fra 120 i 2009 til 559 sager sidste år.

Bliver personen dømt er straffen typisk en betinget eller ubetinget fængselsstraf på nogle måneder og et krav om tilbagebetaling.

Direktør Verner Sand Kirk fra AK Samvirke, med 32 arbejdsløshedskasser under sig, siger:

“Jeg tror faktisk, at stigningen skyldes, at vi har fået flere muligheder for at sammenkøre registre. Når man ser på at måske 300.000 danskere i løbet af et år får dagpenge, så er tallet altså godt en promile ikke så meget. Men det er vigtigt, at de her skurke bliver fanget,” siger han.

Andre sager indberettes fra landets kommuner, der siden en temarevision i 2009 kritiserede den uensartede kontrol, alle har fået kontrolteams. De sammenkører registre over bopæl, løn og sociale ydelser, men tjekker også Facebook og løfter dyner ved at tjekke hvilke biler, der holder i indkørslen.

“Der er kommet øget fokus på kontrolområdet i kommunerne, hvor man har ansat flere medarbejdere. En del af kontrolopgaven er nu overgået til Udbetaling Danmark. Det er en opgave man skal prioritere, da man udbetaler skatteydernes penge,” siger chefkonsulent, Charlotte Munksgaard, Kommunernes Landsforening.

Advokat Michael Bjørn Hansen fører en del sager på området. Han har haft en sag med en enlig mor til fire, der blev bedt om at tilbagebetale 1.2 millioner. Hun fik et års betinget fængsel.

“Kommunerne er begyndt at fare meget aggressivt frem over for borgere på sygedagpenge - for nogle fattige kommuner har det her været en pengemaskine,” siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress