Af Lars Dinesen - 14/06-15 15:45

Corydon: Løkke er ukonkret om trepartsforhandlingerCorydon: Løkke er ukonkret om trepartsforhandlinger

Finansminister Bjarne Corydon stod bag kuldsejlede trepartsforhandlinger i 2012. Nu vi Løkke prøve lykken.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Finansminister Bjarne Corydon (S) har med interesse konstateret, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen i sin tale på Folkemødet søndag udtalte, at der vil blive indkaldt til trepartsforhandlinger, hvis en blå regeringen sidder på magten efter valget.

- Det er en tanke, vi også er åbne over for. Det er et redskab, man kan bruge, men jeg ser intet konkret i det, Lars Løkke Rasmussen kommer frem med, siger Corydon til Ritzau.

Corydon kender selv alt til trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen.

Han og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) stod i spidsen for kuldsejlede trepartsforhandlinger i 2012.

LÆS OGSÅ: Bullshit-barometer: Løkke kan 'sagtens' forestille sig en større offentlig sektor

Socialdemokraterne vil ikke som Venstre indkalde til trepartsforhandlinger, men Corydon siger, at den nuværende regering allerede i dag laver brede aftaler med parterne.

- Vi bruger løbende parterne til at finde relevante løsninger på de problemer, der er. Det næste punkt for os er dagpengespørgsmålet, hvor vi venter på, hvad dagpengekommissionen kommer frem til.

LÆS OGSÅ: Løkke vil indkalde til trepartsforhandlinger

- Jeg vil gerne appellere til et bredt samarbejde i Folketinget, men jeg synes ikke, at Lars Løkke Rasmussen skal bilde danskerne ind, at han kan løse samfundets udfordringer med trepartsforhandlinger, når han er så ukonkret, siger Corydon.

Løkke peger på fem punkter, der skal med ind på forhandlingsbordet: Flere skal i arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse. Der skal skabes mere vækst trods høje danske omkostninger. Danmark udfordres af lavtlønnede udlændinge. Flere skal have den rigtige uddannelse. Fremtidens pensioner skal sikres.

Helle Thorning-Schmidts regering mislykkedes med trepartsforhandlinger, som skulle få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen eller en time ekstra om ugen. Det var kernepunktet i S-SFs valgoplæg i 2011 "Fair Forandring" for at finansiere velfærd.

LÆS OGSÅ: LA'er i gammelt læserbrev: 'Jeg gyser ved tanken om Løkke som statsminister'

Løkke regner med at kunne samle arbejdsgivere og lønmodtagere, hvis han vinder valget.

FTF's formand, Bente Sorgenfrey, er åben for at møde til trepartsforhandlinger med Lars Løkke Rasmussen.

- Vi mener, at trepartsforhandlinger kan bruges aktivt til at skabe nogle nødvendige forandringer. Men jeg er også spændt på Løkkes dagsorden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Fighter-Løkke kan vende valgresultat i den sidste uge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress