Af webstud/JL - 09/02-16 07:07

Specialbetjente fik sparet deres træning væk før terrorangrebSpecialbetjente fik sparet deres træning væk før terrorangreb

De specialuddannede betjente som var udset til at stoppe et terrorangreb havde ikke været på skydebanen i otte måneder, da København blev angrebet i februar sidste år. Det er imod reglerne for selv normale betjente.

storybild

(Billede: Polfoto)

Reaktionspatruljerne skal, som det ligger i navnet, være de første til at reagere, når der sker noget alvorligt. Da myndighederne med Rigspolitiet i spidsen evaluerede politiets indsats, fremhævede man også netop etableringen af reaktionspatruljerne, som et eksempel på hvor velforberedt og velorganiseret politiet var:

- Københavns Politi havde etableret reaktionspatruljer, der bestod af politifolk med særlige kompetencer, udrustning og bevæbning, fortalte daværende justitsminister Mette Frederiksen, da hun fremlagde evalueringen.

Reaktionspatruljerne var også nogle af de første, der blev sendt til Krudttønden, da alarmen gik. I evalueringen fremgår det dog ikke, at langt de fleste af dem ikke havde været skydebanen i omkring otte måneder. Det er selvom almindelige betjente skal være på skydebanen minimum hvert halve år, og reaktionspatruljerne netop skal være bedre uddannede.

LÆS OGSÅ: Holdt hemmeligt: Omar El-Hussein bar Koran på terrornat

LÆS OGSÅ: Fire er tiltalt for terror ved dræbende skud ved synagogen

I en aktindsigt som TV 2 har fået, skriver Københavns Politi, at de fandt ”det nødvendigt og forsvarligt” at aflyse øvelsesskydningerne i efteråret 2014, fordi betjentene ikke skulle oparbejde overarbejde.

Det blev besluttet, selvom PETs Center for Terroranalyse d. 23. september vurderer, at IS i en tale skærper deres terrortrussel imod Danmark.
Reaktionspatruljerne er en slags elitebetjente, som er bedre udrustet og bør have bedre træning end almindelige betjente, men samtidig kører almindelig patrulje. Ideen er, at man så har nogle specialuddannede betjente, som kan reagere hurtigere end PET’s aktionsstyrke.

Sådan et mellemlag af elitebetjente har man også i Frankrig, hvor de hører til det politikorps, der hedder BAC. Netop to betjente fra BAC var de første til at nå frem til Bataclan, da Paris blev ramt af et terrorangreb i november sidste år. Her gik de ind og dræbte en af terroristerne og stoppede dermed drabene. Det fortæller vicechef hos de parisiske specialstyrker, George Selinas, som efterfølgende kom og befriede de sidste gidsler:

- Man må hylde deres arbejdsmoral, for med deres midler, der er langt mindre omfattende end vores, så lykkedes det dem alligevel at stoppe drabene, og det er hovedformålet og så gjorde vi arbejdet færdigt, siger George Selinas til TV 2.

LÆS OGSÅ: Fire er tiltalt for terror i sagen om Krudttønden

LÆS OGSÅ: Terrormistænkte indblandet i fødevarefusk i København

Betjenten, som stoppede drabene, har givet et anonymt interview til den franske tv-kanal M6, hvor han understreger vigtigheden af netop våbentræning:

- Vi åbnede ild med det samme, da vi var sikre på at ramme ham fra denne distance, fordi vi er vant til at træne, fortæller den anonyme betjent.

Betjentene i BAC, som svarer til de danske reaktionspatruljer skal dog minimum også være på skydebanen seks gange om året, og de kan sagtens være det mere hvis de vil.

George Selinas fortæller, at betjentene i BAC aldrig ville stå i den samme reaktion som de danske reaktionspatruljer gjorde, da terrorangrebet ramte i februar sidste år:

- Jeg vil ikke være polemisk. Det er kompliceret for mig at kritisere de danske myndigheder, det danske politi og deres administration af træning. Det der er sikkert er, at vi ikke ville lade elitebetjentene gå 8 måneder uden at skyde, siger George Salinas.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress