14/12-15 13:50

Claus Hjort udpeger den nye overvismandClaus Hjort udpeger den nye overvismand

Økonomiprofessor Michael Svarer skal fra årsskiftet sidde for bordenden i Det Økonomiske Råds formandskab.

storybild

(Billede: BjØrn Marcus Trappaud)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har udnævnt økonomiprofessor Michael Svarer til ny formand for Det Økonomiske Råds formandskab. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Michael Svarer har været medlem af Det Økonomiske Råds formandskab siden 2012. Han har siden 2009 været professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Derudover bliver forskningschef Torben Tranæs fra Det Nationale Center for Forskning og Velfærd, SFI, udnævnt som nyt medlem af rådet.

Det Økonomiske Råds formandskab blev oprettet i 1962 og har til opgave at "følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver". Overvismanden er med andre ord en slags finanspolitisk vagthund.

Der er inklusive formandskabet 25 medlemmer af rådet. 18 af dem er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, regeringen og Nationalbanken. Derudover sidder der også særligt kyndige i økonomiske spørgsmål.

Michael Svarer afløser ved årsskiftet den nuværende formand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der har været overvismand siden 1. januar 2010.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress