Af - 10/11-15 10:16; Opdateret: 10/11-15 10:44

TV 2-direktør stopper efter affære: Har udvekslet kompromitterende materialeTV 2-direktør stopper efter affære: Har udvekslet kompromitterende materiale

TV 2 skal ud at finde en ny nyhedsdirektør, efter at Michael Dyrby netop har sagt op.

storybild

Michael Dyrby, yderst til højre, ses her i selskab med "Don Ø". (Billede: Polfoto)

Efter mere end 20 år på TV 2 stopper Michael Dyrby som nyhedsdirektør. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

- Jeg har mandag orienteret Merete Eldrup (adm. direktør, TV 2, red.), og vi er enige om, at det ikke kan være anderledes i den nuværende situation. Jeg har for nylig haft en kortvarig affære. I den anledning har jeg truffet nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør, udtaler Michael Dyrby og fortsætter:

- I forbindelse med affæren har der været udvekslet kompromitterende materiale. Det er beskyttet af lov om privatlivets fred, men kan udnyttes. Jeg har ikke været udsat for afpresning, men materialets tilstedeværelse er nok. Det er nødvendigt, at en nyhedsdirektør både internt og eksternt bliver respekteret og opfattet som en leder, der træffer velovervejede og rigtige beslutninger. Derfor er det mit valg, at jeg ikke længere skal være nyhedsdirektør på TV 2.

Michael Dyrby har været på TV 2 siden 1994, og adm. direktær Merete Eldrup er ked af opsigelsen.

- Det er med beklagelse, at jeg må tage Michael Dyrbys opsigelse til efterretning, men jeg respekterer hans beslutning. Michael Dyrby har været en engageret kollega og en kompetent nyhedsdirektør, som har tjent TV 2 i mange år og været med til at sikre vores position i nyhedsbilledet i dag. Jeg vil gerne takke Michael Dyrby for indsatsen og for samarbejdet, og jeg ønsker ham alt det bedste fremover, udtaler hun.

TV 2 har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress