Af Ritzau - 05/11-16 09:55; Opdateret: 05/11-16 10:25

Politiet: Travl J-dag - men ingen grove sagerPolitiet: Travl J-dag - men ingen grove sager

Fejringen af julebryggen fredag aften har givet politiet nok at se til i særligt nogle dele af landet.

storybild

J-dag har været travl for politiet, men er forløbet uden grovere voldsepisoder, lyder det fra landets politikredse lørdag morgen. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Politiet har haft travlt natten mellem fredag og lørdag, hvor festglade mennesker landet over har fejret julebryggen. Men grove voldsepisoder har J-dag generelt ikke ført med sig denne gang.

Sådan lyder det over en bred kam fra landets politikredse lørdag morgen.

- Det har være rigtigt travlt. Der har været mange berusede mennesker i byen og dermed en masse små voldsepisoder. Men vi har ikke haft knivstikkerier, voldtægter eller lignende, siger Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi.

Også hos Syd- og Sønderjyllands Politi har der været nok at lave, men uden "de helt store voldsomme begivenheder", fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi har der været godt gang i både Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia.

- 12 er anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af beruselse, men der har faktisk ikke været meget mere travlt end normalt, siger Kent Midtgaard Hansen, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Derudover er to blevet sigtet for spirituskørsel i Sydøstjylland, hvilket ikke er usædvanligt på en fredag aften.

- Folk ved godt, at hvis man skal ud og fejre, at det er J-dag, så skal man ikke kombinere det med at køre bil, siger Kent Midtgaard Hansen.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi har man sagtens kunne mærke, at der var noget at fejre fredag. For politiet har haft "sindssygt travlt", lyder det fra vagtchef Simon Skelkjær.

- Der har været mere travlt end normalt. Der var otte anholdte klokken 7, og det er mange. De er sigtet for ordensbekendtgørelsen og vold i den lidt blødere ende, siger Simon Skelkjær.

På det øvrige Sjælland, i Nordjylland, på Fyn og på Bornholm forløb J-dag ifølge politiet som enhver anden fredag aften i byen.

I forbindelse med J-dag sætter politiets færdselsafdelinger i disse dage målrettet ind over for spirituskørsel. I København er otte personer blevet taget for spirituskørsel og seks for narkokørsel det seneste døgn.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress