Af - 09/08-16 04:00; Opdateret: 09/08-16 06:22

Læger meldt for at snage i ekskoners journalerLæger meldt for at snage i ekskoners journaler

Antallet af læger og sygeplejersker som er politianmeldt for at kigge i ekskæresters journaler er steget fra tre i 2013 til 21 sidste år. Minister vil se på straffe for snageri.

storybild

21 sundhedsansatte blev sidste år politianmeldt for at snage i medicinjournaler for danskere, der ikke var deres patienter. Flere af dem tjekkede familiemedlemmer og ekskærester. (Billede: Bax Lindhardt, Scanpix)

Aldrig er så mange læger og sygeplejersker blevet politianmeldt for at snage i, om for eksempel deres datter bruger p-piller, eller om ekskæresten er på medicin.

Sidste år politianmeldte Sundhedsdatastyrelsen 21 ansatte i sundhedsvæsenet for at slå folk, der ikke var deres patienter, op i det Fælles Medicinkort, hvor der står oplysninger om danskeres medicinforbrug.

I årene 2011 til 2014 politianmeldte man samlet syv sundhedsansatte.

De fleste anmeldelser kommer fra patienter, der kan se, hvem der har kigget på deres data, når de logger på, forklarer direktør for Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen.

- Se og Hør-sagen, og det at databasen generelt er meget mere brugt af lægerne, har gjort, at antallet af sager er steget fra fem om året indtil 2014, til 71 sidste år. Af dem politianmeldte vi 21. Det kan være læger, der slår familiemedlemmer op, eller en mand, der slår sin ekskone op, siger hun.

Straffen er bøder på 4.000 til 15.000 kroner.

Ifølge en ny rapport fra Justitsministeriet har man også givet advarsler og afskediget en medarbejder i landets regioner for at have foretaget opslag i it-databasen Sundhedsjournalen med lægejournaler for alle danskere.

LÆS OGSÅ: Flere læger og sygeplejersker snager i medicinforbrug

Næstformand for Lægeforeningen, Michael Dupont er forarget:

- Vi siger fy! Det må læger ikke, hvis det ikke er deres patienter. De risikerer at ødelægge et godt system, der gør det nemt at slå ens patienter op. Vi har ingen holdning til bødestørrelsen, men man kan hæve den ved gentagelser.

DF vil have hævet straffen.

- En så lille bøde for at snage i sin ekskæreste er for lidt. Man skal kunne afskediges, siger formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt.

Også sundhedsminister Sophie Løhde (V) er klar til at se på strafniveauet:

- Sundhedsoplysninger er dybt fortrolige, og derfor kan læger, som uberettiget slår patienter op i systemet, også straffes med bøder og op til fire måneders fængsel. Og i yderste konsekvens kan man også blive afskediget og få frataget sin autorisation.
Strafferammen er altså relativ hård, men jeg er helt åben overfor at drøfte en yderligere stramning, udtaler ministeren i en skriftlig kommentar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress