Af - 04/08-15 22:47

Facebook må acceptere skøre brugernavneFacebook må acceptere skøre brugernavne

Nu kan Bubber også få lov til at kalde sig 'Bubber' på facebook. Tyskland og Belgien har afgjort, at Facebook ikke kan tvinge folk til kun at bruge deres dåbsnavn som brugernavn.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan bruger vi de sociale medier

Facebook har ingen nåde overfor øge- og kælenavne. Det erfarede Birgitte Zachrau, der på facebook kaldte sig "Zigzak". Facebook har flere gange deaktiveret hendes profil på det sociale medie, fordi hun kaldte sig noget andet end sit borgerlige navn.

Det skrev Computer World om i juni.

Men nu går Belgien og Tyskland i forsvar mod facebooks "regel" om, at sitet uden videre kan rette folks brugernavne til deres rigtige navne.

LÆS OGSÅ: Ny Facebook-funktion skal udfordre Snapchat

I sommerens løb har en belgisk domstol bestemt, at folk må hedde, hvad de vil på Facebook, og nu har den tyske forbrugervagthund, Hamburgs Datatilsyn, der blandt andet har ansvaret for at holde øje med Facebook i Tyskland, truffet samme beslutning.

I følge den tyske forbrugervagthund er det i strid med sikringen af privatlivets fred, at påtvinge folk at benytte deres rigtige navn. Det skriver Thestar.com.

LÆS OGSÅ: Så lang tid bruger vi i gennemsnit på Facebook om dagen

Facebook udtrykker stor skuffelse over beslutningerne i Tyskland og Belgien, da det sociale medie selv mener, at de handler inden for EU-lovgivningens rammer.

Samtidig fastholder Facebook med sit europæiske hovedkvarter i Irland, at det sociale medie kun er forpligtet til at følge den irske lovgivning, som for knap fire år siden konkluderede, at det sociale medie gerne måtte tvinge brugerne til at benytte deres rigtige navne.

LÆS OGSÅ: Så mange bruger Facebook hver måned

Dermed vurderer firmaet indirekte, at det belgiske og tyske "oprør" ikke vil få nogen indflydelse på selskabets ageren.

Men Hamburgs Datatilsyn køber ikke Facebooks argumentation om, at selskabet kun bør følge de gældende iriske regler:

Facebook kan ikke bare argumentere for, at de irske regler er gældende. Enhver, der står på vores bane, må også spille vores spil.
Sådan lyder det fra den tyske forbrugervagthund ifølge Thestar.com.

LÆS OGSÅ: What? Facebook kan redde dit parforhold

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress