11/04-15 19:20

Mistænkt varetægtsfængslet for skud mod lejlighedMistænkt varetægtsfængslet for skud mod lejlighed

Mellem to og fire skud blev affyret fra gadeplan mod lejlighed på første sal i København. 28-årig er fængslet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Efter et par ugers efterforskning har politiet anholdt en mand, der mistænkes for at have bragt flere personer i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter i livsfare.

Manden blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og blev i den forbindelse varetægtsfængslet i 23 dage.

På baggrund af blandt andet tekniske undersøgelser har politiet sigtet manden for forsøg på manddrab.

Det var natten til mandag 30. marts omkring klokken 02.45, at der blev ringet på døren til opgangen på Stærevej.

Da beboeren i lejligheden kigger ud på gaden, ser han foruden personen ved døren også en anden mand på modsatte side af vejen, som affyrer op mod fire skud mod vinduet.

Ét af skuddene ramte midtersprossen på vinduet, men ingen personer kom til skade.

Alligevel er politikommissær Steffen Thaaning Steffensen skarp i sin karakteristik af begivenhederne.

- Det er modbydeligt og udspekuleret, hvad der er foregået. Vi vil simpelthen ikke have skyderi i Københavns gader, siger han.

Politiet er stadig på udkig efter den sigtedes medgerningsmand, og derfor modtager man gerne henvendelser fra folk, der har befundet sig i området på tidspunktet omkring skyderiet.

Der er intet, der peger i retning af, at skyderierne skulle være banderelateret.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress