Af - 10/06-16 06:05

- Kvinder kan jo bare købe mandligt barberskum- Kvinder kan jo bare købe mandligt barberskum

Ligestillingsminister opfordrer kvinder til at overveje at købe mandligt barbergrej "til den halve pris" efter metroxpress har vist, at mange produkter til kvinder er dyrere

storybild

(Billede: pressefoto)

Danske kvinder skal protestere med deres dankort, hvis de føler de betaler for meget i danske butikker.

Det fortæller ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) efter at metroxpress i dag har fortalt at en lang række hverdagsting koster langt mere i kvindeudgaver end for mænd, viser metroxpress' tjek blandt 15 varer i en række danske butikskæder og netshops.

Prisforskellen kan ses på alt fra barberskrabere og gel fra Gillette til parfumer, hvor kvindeudgaverne koster eksempelvis 135 kroner mere for samme mængde end mandeudgaven. I Matas koster 50 ml Dolce Gabbana 'The One' eau de parfum således 730 kroner for kvinder og 595 kroner for mænd. Og priserne på barberskum hos Gillette er 10-20 procent dyrere i udgaverne til kvinder end dem som er til mænd selv om ingredienslisten er næsten identisk.

Ministeren mener, at kvinder bør reagere med deres stærkeste kraftmiddel de har, hvis de vil have butikker og producenter til at ændre priser - deres købekraft.

"Når udbud og efterspørgsel giver forskellige priser på næsten ens produkter som fx barberskum så bør det da give overvejelser hos en række kunder - i barberskumseksemplet kvinder - på om de er villige til at betale for meget for en given vare og dermed påvirke markedet. Og så kan man jo heldigvis bare købe den lidt mere mandligt duffende barberskum til den halve pris," skriver hun i en mail til metroxpress.

I dagens metroxpress protester både Dansk Kvindesamfund og Forbrugerrådet ellers mod de store prisforskel. Et tilsvarende barberbladssæt fra Gilette med kugleleje og fem blade på skraberhovedet koster eksempelvis 179 kroner i kvindeversionen Venus Swirl mod 119 kroner for mænd som Fusion Proshield hos Matas.

Det rammer da en på retfærdighedssansen. Kvinder tjener jo i forvejen mindre en mænd. Det er kort sagt ikke cool, at der skal være en luksusafgift på at være kvinde, siger styrelsesmedlem, Sara Ferreira fra Dansk Kvindesamfund.

Liberal Alliances ligestillingsordfører Merete Riisager mener også kvinder bare skal købe mandevarianter.

- De kan da bare købe de blå barberblade i stedet for de lyserøde, når de blå er så meget billigere. Priserne er jo afhængig af udbud og efterspørgsel, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress