Af - 29/05-15 06:14

Langt færre unge arbejdsløseLangt færre unge arbejdsløse

På et år er antallet af unge arbejdsløse under 25 år faldet med en fjerdedel. Finansminister Bjarne Corydon (S) jubler og lover endnu flere job til unge. Venstre siger top

storybild

Ungdomsarbejdsløsheden falder kraftigt og er nu på det laveste niveau i seks år viser nye tal. Efter tre års jagt lykkedes det 24-årige Christoffer Højbjerg at finde en praktikplads i et krydstogtsfirma (Billede: Privat)

Antallet af unge som hver måned modtager bistand styrtdykker.

På et år er antallet af arbejdsløse under 25 år faldet fra 13.9 procent af befolkningen til 10.6 procent i 1. kvartal 2015, viser tal fra Danmarks Statistik.

I faktiske tal er 21.000 flere unge kommet i job under den nuværende regering, og vi har nu den laveste ungdomsarbejdsløshed siden 2009.

Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig.

- Det går den rigtige vej. Unge er jo de mest omstillingsparate, når der er job. Vi har også fået justeret uddannelserne, så de passer til virksomhedernes behov. Jeg er sikker på, at vi får færre unge arbejdsløse de næste fire år, siger han.

Den generelle arbejdsløshed i Danmark er også faldet, men slet ikke så markant som blandt unge. Faktisk er dansk ungdomsarbejdsløshed den, der er faldet kraftigst i Europa ifølge EU.

Ifølge professor i ungdomsarbejdsløshed Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet, så kan den særlige ungeindsats, hvor unge hurtigt får færre dagpenge, spille ind.

- Historisk har ungdomsarbejdsløsheden været endnu lavere, og man kan sandeligt gøre mere. Blandt andet er der jo stadig udfordringer med manglen på praktikpladser, og der er for en del især universitetsuddannelser en ret høj arbejdsløshed, siger han.

I en mail fortæller også Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, at et kontanthjælpsloft kan få den endnu længere ned.

- Jeg glæder mig over, at det ser ud til, at ungdomsledigheden er faldet. Det skyldes helt givet, at vi har gennemført en kontanthjælpsreform, der jo netop har fokus på at få unge til at tage en uddannelse eller i arbejde, skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress