Af Marc Nicholas Thygesen - 12/06-15 13:59; Opdateret: 12/06-15 14:35

Unge anholdt efter kast med brandbomber mod politietUnge anholdt efter kast med brandbomber mod politiet

To 17-årige mænd fra Odense-bydelen Vollsmose er sigtet for at have kastet molotovcocktails mod politiet.

Der blev kastet sten og brandbomber - såkaldte molotovcocktails - mod politiet i Odense-bydelen Vollsmose tirsdag aften.

LÆS OGSÅ: Unge angriber politi med sten og brandbomber i Vollsmose

Nu er to 17-årige mænd sigtet for at have kastet brandbomber mod politiets biler, og de to unge skal derfor fredag i grundlovsforhør ved Retten i Odense.

LÆS OGSÅ: Politi anholder demonstrant efter molotovcocktail-kast

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

- Politiet har siden episoden arbejdet med, ud fra videoovervågning, at identificere de personer, der deltog aktivt i episoden, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

- Vi mener nu at kunne identificere to personer, som er blevet anholdt her til morgen, siger han.

Det var en almindelig patruljekørsel i bydelen i Odense, der tirsdag aften udviklede sig dramatisk, da politiet blev overfaldet med stenkast og molotovcocktails.

LÆS OGSÅ: Død mand fundet i Odense Å

Betjentene tilkaldte forstærkning, og en større politistyrke kom til området, hvor op mod 50 personer var samlet.

- Det ser ud som om, at en større gruppe personer har været enige om at angribe politiet med antændte benzinbomber. Det ser vi naturligvis på med allerstørste alvor, siger Lars Ole Pedersen fra Fyns Politi.

- Blandt andet ud fra videoovervågningen vurderer vi, at der er tale om en række overtrædelser af straffeloven, herunder bestemmelsen om grov forstyrrelse af den offentlige orden, siger han.

Politiet fortsætter arbejdet med at identificere flere af de personer, der deltog i urolighederne i Vollsmose.

Anklagemyndigheden ønsker dørene lukket ved grundlovsforhøret af de to 17-årige af hensyn til den videre efterforskning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress