06/05-15 15:40; Opdateret: 06/05-15 15:52

PET-chef fratræder stillingPET-chef fratræder stilling

Jens Madsen stopper som PET-chef. Meddelelsen kommer samme dag som terror-redegørelse.

storybild

Jens Madsen fratræder stillingen som PET-chef, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Han rykker den 1. juni 2015 videre til politiområdet i Rigspolitiet, oplyser ministeriet.

- Det har været en spændende udfordring at lede PET de sidste halvandet år. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en meget krævende stilling og har været en meget krævende periode, siger Jens Madsen og fortsætter:

- Efter grundige overvejelser har jeg aftalt med departementschefen i Justitsministeriet og rigspolitichefen, at jeg nu vil kaste mig over nye opgaver med at udvikle dansk politi.

Meddelelsen kommer samme dag, som justitsminister Mette Frederiksen (S) vil fremlægge politiets redegørelse for, hvad der skete omkring terrorangrebet i København i midten af februar.

Da justitsministeren tidligere på året fremlagde redegørelserne fra de øvrige myndigheder, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, førte det til i alt 11 tiltag fra ministerens hånd.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress