Af - 18/05-15 07:48

Fuld gas på privat biludlejningFuld gas på privat biludlejning

Flere og flere ser fidusen i at leje deres bil ud, når de ikke selv skal bruge den.

storybild

195 kroner for at leje en Renault Megane-stationcar i et døgn. Det er billigt for lejeren og penge lige ned i foret for ejeren.

Det er måske den enkle forklaring på, at privat biludlejning er gået fra 0 til 100 på knap to år. I juni 2013 lancerede Minbildinbil.dk sin tjeneste, hvor almindelige bilejere kan udleje deres bil. Et år senere havde tjenesten rundet 4.000 brugere, og i dag er antallet af brugere næsten firedoblet til godt og vel 15.000, mens antallet af udlejede biler et steget fra 1.000 til 1.500 det seneste år.

LÆS OGSÅ: Få bil næsten gratis: Ny leasing-finte er ekstrem populær

- Det er gået stærkt, og vi fokuserer på at vækste yderligere, siger administrerende direktør og medstifter af Minbildinbil.dk Valerio Sandri, som godt vil røbe, at det med 15 procent i kommission er en god forretning at formidle privat biludlejning.

I slutningen af april fusionerede Minbildinbil.dk med et tilsvarende hollandsk firma, SnappCar, som har omkring 85.000 brugere og 11.000 private biludlejere.

- Fusionen har givet os muskler til at rykke ind på andre markeder i Norden og resten af Europa, siger Valerio Sandri.

LÆS OGSÅ: Vilde prisforskelle på boliger i studiebyerne

Også Gomore.dk, som lancerede en tilsvarende tjeneste i februar 2014, har sat turbo på den private biludlejning. Gomore.dk har i dag 2.802 private biludlejere i stalden.

De traditionelle biludlejningsfirmaer organiseret i Danske Biludlejere har hævdet, at privat udlejning er ulovlig. Det er det ikke, fastslår Justitsministeriet. Udlejningen må dog ikke være så systematisk, at den har erhvervsmæssig karakter. Det er uklart, hvor grænsen trækkes, da der ikke er nogen retspraksis på området.

LÆS OGSÅ: TV: Googles selvkørende bil indtager snart de amerikanske veje

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress