“Jeg blev overrasket over, hvor meget det betyder at stemme”“Jeg blev overrasket over, hvor meget det betyder at stemme”

26-årige Rasmus Amtoft fandt først ud af, hvor meget en stemme til folketingsvalget egentlig betyder, da han sidste sommer undlod at sætte sit kryds

storybild

Rasmus Amtoft på 26 år er ved at skrive speciale i Statskundskab, og han har derfor fulgt mere med i politik end de fleste gennem de senere år. Og paradoksalt nok var det af samme grund, at han undlod at stemme til seneste folketingsvalg.

- Når du følger med i politik, bliver du klar over, hvor meget der er symbolpolitik. Tag for eksempel finansloven. Langt størstedelen af den er besluttet på forhånd, og så er det de sidste ti procent, der diskuteres op til et valg, men det betyder jo ikke særligt meget i det store billede.

LÆS OGSÅ: Venstre- eller højrehåndet? Din favorithånd kan afgøre et folketingsvalg

Metroxpress kan i dag fortælle, at flere kvinder end mænd stemte til Folketingsvalget sidste år, og at det især var de unge mænd, der undlod at stemme.

Rasmus blev træt af den politiske debat op til valget, hvor han oplevede, at alt var pakket ind i spin og retorik, og at det derfor kunne være fuldstændig ligegyldigt, om det blev rød eller blå blok.

LÆS OGSÅ: Danskernes tillid til politikere er på et historisk lavpunkt

Men efter valget, da store sager som smykkeloven og Inger Støjbergs annoncer i udenlandske aviser, begyndte at rulle, opdagede Rasmus, at det betød noget, at han ikke havde stemt.

- Jeg følte ikke, at jeg havde den samme ret til at sige min mening og blande mig i debatten, fordi jeg ikke havde stemt. Jeg følte også en form for ansvar.

Rasmus har ikke fortrudt, at han ikke stemte, men det bliver sidste gang, han ikke stiller sig i kø foran stemmeboksen.

- Det har været en fed erfaring at få. At opdage, hvor meget det faktisk betyder, når man stemmer, og det har gjort det klarere for mig, hvad vores demokrati egentlig er.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress