Af Maria Cuculiza - 18/08-16 12:45; Opdateret: 18/08-16 14:30

Ny rapport: Kun hver anden patient er rigtigt tilfredsNy rapport: Kun hver anden patient er rigtigt tilfreds

Overlæge kalder tallene for 'ringe'

Kun lidt over halvdelen af danskerne er i høj grad tilfreds med deres behandling på de danske sygehuse. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som udkommer i dag og som Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag.
I Dansk Selskab for Selskab for Patientsikkerhed kalder overlæge Ove Gardbo tallene for ringe:

- Det er alt for få patienter som er tilfredse. Tallene viser, at forbedringer går for langsomt, og det må hospitalsvæsenets ledere have større fokus på, for vi ved, at der allerede i udlandet findes metoder, som fører til markante forbedringer.

I følge rapporten er det også kun godt hver anden patient som oplever, at sundhedsvæsenet ”i høj grad” er til for dem. Hver 3. patient oplyser desuden, at det kun sker ”I mindre grad” eller ”slet ikke”, at de bliver taget med på råd.

Og dette er heller ikke godt nok ifølge Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner:

”For at sikre en patientcentreret praksis er det afgørende, at patienter oplever at blive lyttet til, relevant inddraget i beslutninger og taget alvorligt. Forbedring er nødvendig på alle tre områder, lyder det fra formanden, som i morgen skal være med til at diskutere rapportens resultater på et politisk møde i Danske Regioner
Ifølge patienterne har sundhedspersonalet for travlt og netop travlhed er det problem, som flest patienter har negative kommentarer til:

”Personalet virkede stresset, og for pårørende var det nærmest umuligt at få dem i tale trods flere forsøg,” siger en af de anonyme deltagere.

Det er analysefirmaet, DEFACTUM, som har stået for undersøgelsen og analysen.

1.158 nyligt indlagte patienter har svaret på spørgsmål om ind­læggelsen og særligt om deres inddragelse, deres egen adfærd og deres præferencer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress