02/02-16 14:05; Opdateret: 02/02-16 16:01

Bedrager tjente på falsk indsamling til flygtningeBedrager tjente på falsk indsamling til flygtninge

Over 130 mennesker ville hjælpe flygtningebørn, men de blev alle snydt, da de overførte penge.

storybild

Flygtningebørn i Flensborg. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

"Jeg har også plads til en flygtning", lød appellen fra en mand på Facebook sidste sommer. Han bad om donationer til flygtningebørn.

Men der var ingen gode hensigter med opslaget. I stedet proppede den 29-årige mand de indsamlede penge i egne lommer, oplyser Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Flere kvinder og børn end mænd er nu på flugt til Europa

I en dom tirsdag er manden blevet idømt betinget fængsel i 60 dage, ligesom han må betale en bøde på 8000 kroner.

Præcis dette beløb nåede han nemlig at samle sammen, da han bad folk om at overføre penge til ham via MobilePay, oplyser anklagerfuldmægtig Line Rosberg.

Nogle donerede en femmer, andre sendte 20, 30, 50 eller op til 200 kroner.

LÆS OGSÅ: 62.000 flygtninge ankom til Grækenland i januar

I alt cirka 130 mennesker blev ført bag lyset, oplyser Line Rosberg.

- 60 dages fængsel er en hård straf for bedrageri af denne beløbsstørrelse, men retten lagde vægt på, at der er tale om udnyttelse af flygtningesituationen og folks ønske om at hjælpe, siger hun i en pressemeddelelse.

Manden har tilstået i retten og har modtaget dommen.

LÆS OGSÅ: Kommuner siger nej til tvungne sundhedstjek af flygtninge

LÆS OGSÅ: Flygtninges sundhed i spil i kommunal udfordring af loven

LÆS OGSÅ: De første familier flytter ind i asylcenter på Bornholm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress