Af Ritzau - 01/06-16 14:47

S og V udkæmper krig om at tolke tal korrektS og V udkæmper krig om at tolke tal korrekt

S og V fortolker vidt forskelligt om færre forsørgede, færre asylansøgere, flere private job og bedre velfærd.

storybild

I Folketingets afslutningsdebat kæmper statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med tal mod Socialdemokratiet, om han har haft succes i sit første år ved magten. Har han fået færre på offentlig forsørgelse, færre asylansøgere, flere i private job og bedre kernevelfærd. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Socialdemokraterne og Venstre udkæmper i afslutningsdebatten en veritabel talkrig. Den skal bevise eller afkræfte, om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ret i, at hans fire succeskriterier næsten er opfyldt.

Kriterierne er færre på offentlig forsørgelse, færre asylansøgere, flere i private job og bedre kernevelfærd.

- På alle fire områder er vi nu - under et år efter - nået et stykke af vejen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokraterne er lodret uenige.

- Status er, at regeringen enten ikke har leveret på deres succeskriterier eller har sat så uambitiøse mål, at de ville være indfriet uanset regeringens reformer, skriver partiet i et notat.

I Ugebrevet A4 konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet), at Løkke især har gavnet det rige Nordsjælland i sit første år ved magten.

Det afviser Venstres Jakob Engel-Schmidt.

- Jeg ved ikke, hvem der tager AE-Rådet som sandhedsvidne ud over Socialdemokratiet. Jeg henholder mig til fakta fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. Regeringen har skabt 38.000 nye job og flyttet 10.000 danskere fra passiv forsørgelse til job, siger han.

- Regeringen har investeret 2,4 milliarder kroner til velfærd for vore ældre. Så er det rigtigt, at vi ikke er nået helt i mål med straksopbremsningen på asylområdet.

Spørgsmål: - Løkke vil måles på det, og der kom 25.000 asylansøgere i 2015?

- Onsdag viser asyltallet, at det ikke har været lavere siden 2012. Det er desværre ikke V-regeringens privilegium at bestemme, hvordan resten af verden udvikler sig, siger Jakob Engel-Schmidt.

Spørgsmål: - I tager 2,4 milliarder kroner fra kommunerne i omprioriteringsbidrag?

- De penge, man bruger til omprioritering, bruger man på at prioritere velfærd. De skal ikke anvendes til andet, siger Jakob Engel-Schmidt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress