Af Lars Dinesen - 03/01-16 21:46

Maskeret røver truer med foldekniv i nordjysk supermarkedMaskeret røver truer med foldekniv i nordjysk supermarked

Ved lukketid søndag aften blev personalet i DagliBrugsen i Tylstrup truet til at udlevere penge.

En maskeret mand truede sig søndag aften til penge fra kassen i DagliBrugsen i Tylstrup nord for Aalborg.

Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Røveriet skete, da supermarkedet var ved at lukke søndag aften klokken 20.

LÆS OGSÅ: Død person fundet på mark under "mistænkelige" forhold

Røveren havde et sort tørklæde trukket op for munden, da han trængte ind i butikken og truede personalet med en foldekniv.

- Han fik udleveret et pengebeløb, hvorefter han løb ud af butikken og forsvandt, siger Bruno Brix.

Politiet har gennemsøgt området omkring supermarkedet med hunde uden at finde røveren.

LÆS OGSÅ: Nytårsbrand efterforskes som drabssag

Han beskrives som 180 centimeter høj. Han havde under røveriet et mørkegråt joggingsæt på med hætten trukket op.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set noget i området omkring supermarkedet søndag aften, siger vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Svensk politi sætter hegn op på togstation i Malmø

LÆS OGSÅ: Asyl-aktivister sigtes efter besættelse af seminarium

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress