Af - 30/08-16 07:33

De dødes navne bliver stjålet på kirkegårdenDe dødes navne bliver stjålet på kirkegården

Bronzebogstaverne på gravstenene bliver stjålet på Helsingør Kirkegård.

storybild

(Billede: Scanpix/Annelene Petersen)

Seks grave på Helsingør Kirkegård har fået stjålet bogstaver fra afdødes navne på gravstenene, skriver Helsingør Dagblad.

Ukendte gerningsmænd har stjålet bogstaver og tal fra stenene på gravene, og på en af dem er hele navnet på den afdøde og flere andre ord udraderet.

Bronzebogstaverne har ingen værdi som metalskrot eller genbrugsmetal og kirkegårdsledelsen tvivler på, at de er stjålet for at blive brugt på en andet gravsten.

LÆS OGSÅ: Rørende: Kat holder sine mennesker i hånden på den sidste tur til dyrlægen

Ledelsen hælder mest til, at der er tale om grove drengestreger, men i dag anmelder kirkegården hærværkssagerne til politiet. Der er fundet et afbrækket knivsblad ved en af de skændede sten, men ifølge kirkegårdsleder Kjeld Christiansen, så skal der ikke det store udstyr til, for at få bogstaverne af stenene.

- De kan formentlig slås af med en lille hammer eller med skaftet af en skruetrækker, siger han, der aldrig har oplevet mage til gravskænderi i sine mage årtier som kirkegårdsansat og -leder.

- Der er blevet stjålet figurer som duer og engle og lignende nu og da, men jeg har ikke tidligere oplevet at der blev stjålet bogstaver fra navnene, siger han.

Det undrer kirkegårdslederen, at de fleste af stenene kun har fået fjernet tilfældige bogstaver fra afdødes navne, eller fra mindeord, årstal og datoer på gravstenene.

- Det ser jo besynderligt ud og virker chokerende på de efterladte, når de kommer for at besøge gravene, siger Kjeld Christiansen.

På en af de gravstene, det er gået værst ud over, er teksten »Vor elskede mor« helt fjernet, og der er faktisk kun få bogstaver og nogle punktummer tilbage på stenen.

Efter de to første tilfælde af bogstavstyverier i sidste uge frygtede kirkegårdspersonalet, at der var tale om hævntogt mod specifikke familier, men det har vist sig ikke at være tilfældet.

- Vi har gået alle gravstederne igennem og der er efter vort bedste vidende ingen sammenhæng mellem de grave, skænderierne er gået ud over, og de befinder nogenlunde samlet på et område af kirkegården, der ligger lidt for sig, siger Kjeld Christiansen.

Kirkegårdens gravområder er ikke kameraovervåget og det er forholdsvis let at bevæge sig ind på kirkegården. Det er dog uvist på hvilken tid af døgnet, hærværket er begået.

Kirkegården bærer ikke ansvaret for de enkelte grave, så det er op til familierne, der alle er orienteret om hærværkssagerne, at få udbedret stenene. Det er ifølge Kjeld Christiansen ikke muligt at forsikre gravmonumenterne.

LÆS OGSÅ: Gammel elefant reddet fra slaveliv - nu er den død

LÆS OGSÅ: 21-årig vidste han skulle dø - sendte sidste sørgelig besked på Facebook

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress