Af - 10/09-15 08:43; Opdateret: 10/09-15 08:56

Midt i flygtninge-krise: Løkke går til vinsmagningMidt i flygtninge-krise: Løkke går til vinsmagning

Danmark står i en historisk flygtningekrise, og statsministeren går til vinsmagning. - I forhold til hans historik og renommé, så er det meget uheldigt, lyder det fra politisk kommentator Henrik Qvortrup.

Bildstrecke im Grossformat »

Se flere billeder arrangementet ved at klikke videre.

Tirsdag aften deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen i en fødselsdagsfest for en italiensk restaurant på Frederiksberg i København. Aftenen bød ifølge resturantens facebookside på "vin smagning , modeshow, Gala dinner, live opera music og after party".

Et andet sted i Danmark kæmpede politiet for at få styr på de hundredevis af flygtninge i disse dage ankommer til landet. Og netop den tilspidsede flygtningesituation gør, at Lars Løkke Rasmussen skal tænke ekstra meget over de signaler, han sender, mener metroxpress' politiske kommentator Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Politiet lader flygtninge rejse frit gennem Danmark

-Han har dummet sig. Når ens land står i en alvorlig situation, så er det med at lægge ansigtet i de rette folder. Det synes jeg ikke, Lars Løkke gør her, lyder det fra Henrik Qvortrup.

FABIO'S BIRTHDAY AT RESTAURANT FABIO ♡FLOT FEST MED STATSMINISTERLARS LØKKE RASMUSSEN !Vin smagning , modeshow, Gala dinner,Live opera music, after party....fantastisk aften ♡

Posted by Restaurant Fabio on Wednesday, September 9, 2015

Herudover lægger den politiske kommentator vægt på, at det ikke er første gang, statsministeren bliver set i uheldige sammenhænge.

- I forhold til hans historik og renommé, så er det meget uheldigt. Han vil jo formentlig gerne fremstå som en mand, der tager hånd om en alvorlig situation. Så er det bare skævt at stå med et glas vin i hånden og lade sig fotografere samtidigt med, at det politi arbejder på en stor flygtningekrise i Europa.

LÆS OGSÅ: Dansk salafist anholdt på Øresundsbroen

Selv hævder Lars Løkke Rasmussen i en korrespondance med Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, på Twitter, at der er forskel på beredskab og privatliv, men den køber metroxpress' politiske kommentator ikke.


- Flygtningekrisen bliver hverken større eller mindre af at statsministern får et glas vin, men man leger altså ikke statsminister fra 9-17 - og derefter kan gøre, hvad som helst resten af døgnet. Sådan hænger det ikke sammen, lyder det fra Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Rigspolitiet: Vi kan ikke holde migranter fra Sverige

LÆS OGSÅ: Facebook-gruppe starter annoncekrig med regeringen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress