Af - 06/01-16 04:00; Opdateret: 06/01-16 06:38

Gamle kønsroller bliver holdt i live på musikskolerneGamle kønsroller bliver holdt i live på musikskolerne

Børnene på landets musikskoler vælger instrumenter efter deres køn, viser tal fra Danmarks Statistik. Et problem, lyder det fra flere sider.

Bildstrecke im Grossformat »

Når det gælder børns valg af instrumenter på landets musikskoler, er tonen helt ren: Otte gange flere drenge end piger spiller på trommer, mens elleve gange flere piger end drenge spiller tværfløjte.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men kønsstereotyperne er farlige, mener musikjournalist Astrid Dynesen, som har forsket i kønsfordelingen i musikbranchen.

Piger bliver opdraget til at være pæne, mens drenge gerne må være vilde. Og fløjter er yndige, mens trommer er vilde. Det giver mindre mangfoldighed, færre kvindelige erfaringer og forbilleder.

LÆS OGSÅ: Han hun og nu også hen: Svensk får officielt ord uden køn

15-årige Katja Bøge Mikkelsen fra Sunds har gået til tværfløjte i fem år. I dag går hun til sang og har altså valgt de to mest pigede instrumenter.

- Jeg tror, det er lige som, at mange drenge går i blåt tøj, mens piger går lysrødt, siger hun til metroxpress.

Konsekvenserne er klare, mener Astrid Dynesen. Drenge-instrumenterne hører til rockmusikken, så på Roskilde Festival er der eksempelvis under 20 procent kvindelige kunstnere. Også radioen spiller for få kvindelige artister, mener hun.

Selv Rolling Stones og The Beatles glorificerer kvinder som objekter, man enten skal erobre eller skille sig af med.
LÆS OGSÅ: L.I.G.A-medlem: - Jeg føler mig uvelkommen i Danmark

Forhenværende kulturminister Marianne Jelved (R) mener, at kønsfordelingen skyldes “en kolosal stereotypisk kønsopfattelse”.

- Vi ved, at piger er lige så gode som mænd. Og det er forkert, vi ikke understøtter det, og jeg spørger mig selv, om musikskolelederne er bevidst om at give pigerne andre muligheder, siger hun.

På Aalborg Kulturskole genkender de tendensen. Men her har man ventelister og ser ingen grund til at få piger over på drenge-instrumenter.

- Så skal det være fordi, vi får det påbudt. Har pigerne mest lyst til at synge, skal de ikke tvinges til andet, siger souschef Palle Vang, der dog håber flere drenge vælger sang, for der er mangel på mænd i danske kor.

LÆS OGSÅ: Metallica-fans i panik: Lars Ulrich i 'g-streng' går viralt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress