Af - 19/10-16 21:39

Dansk sygehus går mod strømmen: Her må du godt rygeDansk sygehus går mod strømmen: Her må du godt ryge

Herlev Hospital har genindført rygningen på hospitalets grund. Det sker, efter hospitalet i mindst fem år har haft totalforbud mod rygning på matriklen.

storybild

Billede af Herlev Hospital. (Billede: Scanpix/Martin Sylvest Andersen)

Nu må der igen oses på Herlev Hospital.

Det skriver TV2 Lorry.

Hospitalet går dermed mod strømmen af de rygeforbud, som er indført på alle hospitaler i TV 2 Lorrys sendeområde. Ophævelsen af forbuddet sker i erkendelse af, at nogen ikke kan undvære at ryge.

Derfor står der igen rygere foran Herlev Hospital. Men det har der faktisk gjort hele tiden.

LÆS OGSÅ: 85.000 offentligt ansatte må ikke ryge i arbejdstiden

Rygeforbuddet er nemlig ikke blevet respekteret af hverken patienter eller pårørende på hospitalet på trods af, at det er forbudt at nyde tobak på hele matriklen.

- Det er underligt, at der står et skilt lige ved siden af et kæmpe askebæger, siger Nanna Rosenvold, der er pårørende til en indlagt på hospitalet.

Derfor har Herlev Hospitals ledelse nu besluttet at gøre rygning tilladt for patienter og pårørende på hospitalets område.

- Vi har opgivet at håndhæve reglerne, så nu forsøger vi at give plads til alle, siger Klaus Lunding, der er direktør for Herlev og Gentofte Hospital.

LÆS OGSÅ: Lugten af cigaretter skræmmer boligkøbere væk

Reglerne gælder dog fortsat for personalet, der ikke må ryge på matriklen.

Det var en lang række klager fra både patienter, pårørende og personale, der kickstartede tanken om at flytte rygerne på Herlev Hospital.

Klagerne gik på lugtgener og det faktum, at det ikke ser pænt ud med rygere foran hovedindgangen. Desuden placerer mange rygere sig langs vinduerne, når det regner, hvilket generer personalet.

LÆS OGSÅ: TV: Denne uhyggelige video skal få dig til at stoppe med at ryge

Derfor har hospitalet nu lavet tre rygerzoner, som man frit kan ryge i.

Næsten alle hospitaler i TV 2 Lorrys sendeområde er røgfrie. Kun Rigshospitalet er undtaget, da man her har opsat rygepavilloner til patienter og pårørende. På Bispebjerg er det tilladt for patienter at ryge, hvis de har en dispensation.

Kræftens Bekæmpelse: 'Det er et rigtig uheldigt signal'
Rygetilladelsen på Herlev Hospital løber i første omgang som en et-årig forsøgsperiode, men selvom der er tale om en afgrænset forsøgsperiode, står man uforstående for beslutningen hos Kræftens Bekæmpelse.

LÆS OGSÅ: Europæiske unge har skåret ned på smøgerne og alkoholen

- Det er faktisk lige så vigtigt som at tage sin medicin at lade være med at ryge for rigtig mange patienter, så det er et rigtigt uheldigt signal, siger sekretariatsleder for Røgfri Fremtid hos Kræftens Bekæmpelse, Mette Gry Münchow, til TV 2 Lorry.

Men ifølge direktøren for Herlev og Gentofte Hospital er det nærmere et spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er muligt at håndhæve et rygeforbud på hospitalerne.

- Vi har jo ingen repressalier overfor patienter og pårørende, siger Klaus Lunding.

LÆS OGSÅ: Populært værtshus ramt af omgående rygeforbud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress