Af Agnete Finnemann Scheel - 19/01-16 06:11

Her kan du også booke Gomore, taxa og delebiler på RejseplanenHer kan du også booke Gomore, taxa og delebiler på Rejseplanen

Busser og tog skal i en forsøgsperiode kobles med delebiler og private lift i nordjysk version af Rejseplanen.

storybild

(Billede: Polfoto/Pedersen Tobias N¯rgaard)

Fremover skal taxaer, delebiler og privat samkørsel som Gomore spille sammen med tog- og busforbindelser. Det mener Nordjyllands Trafikselskab.

Samkørsel og taxaselskaber skal derfor være med i en nordjysk version af hjemmesiden og app'en Rejseplanen, der i dag planlægger ture med bus, tog og færge.

- Vi er sat i verden for at sikre, at folk kan komme på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter, siger Jens Otto Størup, direktør i Nordjyllands Trafikselskab, til Ritzau.

Men vi har måttet sande, at der er mange andre transportudbydere, der gør folk mobile. Hvorfor skulle vi ikke samarbejde med dem?

LÆS OGSÅ: Hjem til jul: Flere deler bil med fremmede

Rejseplanen er ejet af de offentlige trafikselskaber og har givet Nordjyllands Trafikselskab lov i en forsøgsperiode at udvide rejseværktøjet.

Det er planen, at forsøget skal løbe fra 2017 og et par år frem.

LÆS OGSÅ: I denne danske by er borgerne bedst til at dele biler

- Det her kan være med til at knække nødden i forhold til at håndtere kollektiv trafik i yderområderne bedre, siger Jens Otto Størup.

Både Midttrafik, Sydtrafik, Movia og Fynbus oplyser, at trafikselskaberne vil følge det nordjyske forsøg med interesse. Og hvis det bliver en succes, er det oplagt at gå samme vej, lyder det fra flere regioner.

- På Fyn er vi meget interesserede i det, der foregår i Nordjylland. Det er noget, vi skal drøfte og følge med i, siger direktør hos Fynbus, Carsten Hyldborg.

Det er ikke kun på landet, at projektet skal lette tilværelsen for dem, der ikke kører i egen bil, understreger Jens Otto Størup fra Nordjyllands Trafikselskab.

LÆS OGSÅ: Mads gik fra fast job med 40.000 kroner i månedsløn for at få verdenen til at dele

- Nogle gange er det den sidste kilometer fra stationen og hjem, der afholder folk fra at tage toget eller bussen. Vi tror, at vi ved at informere om samkørsel og taxa gør den kollektive trafik lettere tilgængelig, siger han.

I dag foregår det eksempelvis på Gomores hjemmeside, når man skal booke en tur med en privat personbil. Fra næste år vil de ture, der bliver udbudt - ligesom de relevante taxaselskaber - fremgå af den nordjyske udgave af Rejseplanen.

LÆS OGSÅ: Deleøkonomi hitter hos de unge

LÆS OGSÅ: Danmarks første samkørselsbaby er på vej

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress