Af Lars Sejr - 08/12-15 07:06

Fire er kommet alvorligt til skade ved brandFire er kommet alvorligt til skade ved brand

Fire personer er kommet alvorligt til skade ved en brand i en etageejendom tidligt tirsdag morgen.

storybild

En brand i en etageejendom i Vejen har tidligt tirsdag morgen fået alvorlige konsekvenser for fire af bygningens beboere.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjylland Politi Claus Skovgaard til Ritzau.

- Der har været brand i en etageejendom derude, og vi har evakueret beboerne. Der er nogle, der er kommet til skade, men hvor meget eller hvor lidt ved vi ikke endnu, siger han.

Er der nogen, der er omkommet?

- Det er alvorligt derude, konstaterer vagtchefen.

De fire personer, der er kommet værst til skade, har alle adresse i den samme lejlighed, og der kan således være tale om en familie.

Politiet kender endnu ikke omfanget af skaderne på bygningen, men ejendommen er blevet evakueret.

Ifølge vagtchefen er 13 personer tilmeldt folkeregistret på adressen.

LÆS OGSÅ: Brand på Nørrebro: Beboer i kritisk tilstand efter røgforgiftning

LÆS OGSÅ: Nabo så røgen for sent: 70-årig omkommer i brand i Rønne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress