Af - 13/12-15 08:50

Teenager raserer forsamlingshus og går til angreb på politietTeenager raserer forsamlingshus og går til angreb på politiet

Politiet på Als havde i nat sin sag for med en 15-åring dreng. Hvorfor drengen gik amok vides endnu ikke, men efter afhøringen blev han kørt hjem til sin mor og far.

storybild

En teenager gik i nat amok på et forsamlingshus på Als. (Billede: Polfoto)

En 15-årig dreng raserede omkring midnat lørdag et forsamlingshus ved Nordborg på Als. En tilkaldt politipatrulje blev angrebet med kasteskyts. Det fortæller TV SYD.

LÆS OGSÅ: Voldsomt hærværk mod birketræer i Valby

Fire minutter efter midnat slog en nabo til Svenstrup Forsamlingshus alarm til politiet, da det kunne høres langt væk, at ruder i huset blev smadret.
Der var ingen arrangementer i forsamlingshuset og ingen andre til stede, da den 15-årige dreng gik amok og begyndte at rasere huset - først udvendigt med rudeknusning og siden indvendigt, hvor inventar og indbo blev kastet rundt og ødelagt.

LÆS OGSÅ: Hærværks-bølge i Aarhus: 11 busskure smadret på tre dage

Da politiet kom til stedet og forsøgte at tale drengen til ro, var reaktionen i første omgang et angreb med kasteskyts i form af løse dele af det ødelagte inventar i forsamlingshuset.

LÆS OGSÅ: Narkopåvirket indbrudstyv faldt i søvn under flugten

- Vi har endnu ikke nogen forklaring på, hvorfor drengen, der er fra lokalområdet, gik amok - men han havde fået noget at drikke, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Efter afhøringen blev den 15-årige kørt hjem til sine forældre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress