04/10-15 08:18

Kolesterolpiller udsætter kun døden nogle få dageKolesterolpiller udsætter kun døden nogle få dage

Den livsforlængende effekt ved medicin mod højt kolesteroltal er stærkt overvurderet, viser danske forskere.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Omkring 600.000 danskere spiser hver dag medicin mod for højt kolesterol i blodet.

Men ifølge opsigtsvækkende ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) er den livsforlængende effekt af medicinen beskeden.

I gennemsnit udskydes døden kun med få dage efter flere års behandling, viser resultaterne fra Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi.

Her har forskere som de første i verden systematisk indsamlet data fra alle de kliniske forsøg, som belyser medicinens effekt på dødeligheden.

Stik imod forventningerne kan den livsforlængende gevinst måles i dage og ikke i hverken uger, måneder eller år.

LÆS OGSÅ: Rekord: 4 af 10 danskere over 35 år tager hjertemedicin

Lederen af gruppen bag undersøgelsen, Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi, SDU og Odense Universitets Hospital peger dog på, at forskerne kun har haft mulighed for at se på effekten over fire-fem år. Overlevelsesgevinsten ventes at være større, hvis man fortsætter i en længere periode.

Af samme grund anbefaler Jesper Hallas også fortsat at tage kolesterolsænkende midler, hvis man har haft en blodprop eller har meget højt kolesteroltal.

- Pillerne er billige, de har sjældent alvorlige bivirkninger, og der er ikke tvivl om, at der er en gevinst i forhold til risikoen for at få en ny blodprop.

Til gengæld mener forskerne, at de nye resultater er relevante i forhold til bivirkninger.

LÆS OGSÅ: Ny sund superchokolade på vej - sødere og bedre for dig

- Man kan med fordel bruge vores resultater til de patienter, der har forfærdelige bivirkninger af medicinen i form af muskelsmerter eller muskelsvækkelse. Og som i dag får den besked af deres læge at holde ud, fordi det er livsvigtigt, at de tager medicinen.

- Her er det relevant, at de overvejer om daglige smerter og gener er det værd til gengæld for en livsforlængelse på nogle dage, siger Jesper Pallas.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress