TV: Vred veganer får dødstrusler efter provo-videoerTV: Vred veganer får dødstrusler efter provo-videoer

Elisa Gronemanns veganer-videoer provokerer folk så meget, at hun bliver truet med alt fra voldtægt til slagtning.

Det er ikke nemt for veganere at overbevise kødspisere om, at samfundet faktisk kan klare sig fint uden at spise animalske produkter.

For Elisa Gronemann har den store modstand ikke fået hende til at give op - tværtimod.

Hun har bestemt sig for at sætte hårdt mod hårdt, og har derfor lavet en række meget provokerende videoer, som har fået stor opmærksomhed på Facebook, og er blevet set hundredtusindvis af gange.

LÆS OGSÅ: Vegansk mor vil kun give sin 5-årige datter 'raw food' og grøntsager

Men den store opmærksomhed har også udmøntet sig i særdeles grove trusler mod hende, fortæller Elisa i et interview med metroxpress.

- Hvorfor laver du de her videoer?

- Ideen bag 'Det Veganske Politis Sekretariat' er, at vi er færdige med folks bullshit. Hvor ofte har man ikke prøvet at overdrage det kærlige veganske budskab med høflige foldere, lækre retter på instagram og blogs, ikke snakket for højt, ikke været for påstående og ladet sig overtrumpfe ved middagsbordet, for så at få at vide, at man er ekstremist? Hvis folk vil have ekstremt, så skal de få det ekstremt. Og deres nye #1 kilde bliver 'Det Veganske Politis Sekretariat', hvor vi vil fortælle sandheden uden et filter.

LÆS OGSÅ: Stjerneskuespiller blander sig i amme-debatten på den sejeste måde

- Hvad siger folk til det?

- Folk reagerer som forventet. Det er hårdt at få præsenteret en anden sandhed, end den man er vokset op med. F.eks. tror mange, at mælk er nødvendigt for at få kalk til knoglerne, og at det er sundt for knoglerne. Det passer dog bare ikke. Det er faktisk lige omvendt bevist, at lande som drikker meget ko-modermælk har den højeste forekomst af knogleskørhed og at der er relationer mellem mælk og kræft. Her vil jeg gerne henvise til: www.veganer.nu/etik-moral/maelk-ost, som er en god og veldokumenteret læsning.

- Det gør noget ved folks ego at få at vide, at man er forkert på den - det er tydeligt at se på de næsten 4000 mennesker, som angriber vores frontfigur personligt gennem kommentarer og beskeder. Vi har dog også haft en god portion unge mennesker, som virkelig har fået en øjenåbner. Nogle har ikke tøvet med at tage springet ud i veganismen med det samme, hvor andre først vil prøve det af som vegetar. Det er disse mennesker, som tæller for os, og som vi gerne vil nå ud til.

LÆS OGSÅ: Veganer: Produktion af kød kan sammenlignes med jødeudryddelsen

- Hvad er det værste folk har skrevet?

- Min 'yndlings' er helt klart den mand, der så friskt skrev, at han “ville partere mig som et dådyr, bruge min hud som lampeskærm og spise mine indvolde”. Resten af min makabre top 10 er helt klart alle de mænd, som mener, at jeg skal voldtages, så en “feministisk veganisme trunte” som mig kan lære, hvor min plads er. For det giver jo mening i 2016. NOT!

- Hvad er det ved din livsstil, som optager dig så meget?

- Definitionen på at være veganer er: “en måde at leve på, der søger så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse, og mishandling, af dyr til mad, beklædning og alle andre formål. I praksis betyder det, at veganere bestræber sig på at undgå alle animalske produkter som kød, mælk, æg, honning, læder, uld, produkter testet på dyr, cirkus med dyr, zoologisk have mm.” (citeret fra MadmedMedfølelse).

LÆS OGSÅ: Geggo har lavet KÆMPE livsstils-ændring

- Det er den livsstil, som vi bag 'Det Veganske Politis Sekretariat' lever efter. Det er nemt at få en almindelig dagligdag til fungere som veganer. Det, der optager os meget, er at det betyder så lidt for alle andre. Det er nemt at leve uden at bidrage til unødvendig tortur, vold og mord på andre levende væsner. Det virker for os absurd, at man vælger at støtte en industri, der i sidste ende ødelægger mere end den gavner, når man i virkeligheden har muligheden for at ændre sit liv til det bedre og samtidig redde andres.

LÆS OGSÅ: Så mange unge danskere vil ikke date en veganer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress