Voldtægtssager droppes langt oftere i KøbenhavnVoldtægtssager droppes langt oftere i København

Københavns Politi er dobbelt så tilbøjelige til at lægge voldtægtssager på hylden uden at sigte og afhøre en mistænkt gerningsmand i forhold til resten af landet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der er stor forskel på politiets efterforskning af voldtægter på Amager og i Assens.

I København henlagde man således sidste år 38 procent af alle voldtægtsanmeldelser uden at sigte og afhøre en mistænkt. Landsgennemsnittet ligger på 16 procent.

Det viser Rigsrevisionens undersøgelse af 498 voldtægtsanmeldelser, hvor de tager det forbehold, at nogle kredse kun har få sager.

Ifølge Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, der årligt samarbejder med politiet i godt 250 voldtægtssager, er der stor forskel på, hvor grundigt politikredsene efterforsker sagerne. Nordsjællands Politi fortjener dog ros.

- Der kan være endog ganske stor forskel. Der er steder i landet, hvor det kører bedre end andre, siger leder, Hanne Baden Nielsen.

Forklaringen på de københavnske tal er, ifølge chefanklager Karin Thostrup fra Københavns Politi, at man er begyndt at registere anderledes.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

LÆS OGSÅ: Politiet har gemt 550 anmeldte sexforbrydelser

- En stor del af forskellen til de øvrige politikredses henlæggelsesprocent kan forklares med, at vi i 2014 har ændret praksis, sådan at vi så vidt muligt har registreret alle henvendelser fra personer, der angiver sig udsat for voldtægt, som anmeldelser, siger hun.

Siden man ændrede metoden er tallet for anmeldte voldtægter i København steget fra 44 i de første 11 måneder af 2012 til 81 i samme periode i 2014.

Rigspolitiet fortalte i sidste uge til metroxpress, at de er ved at endevende voldtægtsområdet.


LÆS OGSÅ: Søren Pind vil have flere til at anmelde voldtægt

LÆS OGSÅ: En ud af 60 voldtægter fører til dom

LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress