Af - 09/04-15 13:05; Opdateret: 09/04-15 13:16

Laura er desperat! Kan du hjælpe? Se hendes geniale opråb herLaura er desperat! Kan du hjælpe? Se hendes geniale opråb her

Hun håber på, at du kan hjælpe hende med at finde en bolig, så hun ikke bliver boligløs til sommer.

Bildstrecke im Grossformat »

22-årige Laura Smedegaard Kruuse er desperat. Hun kommer nemlig til at stå at mangle et sted at bo til sommer, men det er ikke let at finde en bolig i København.

- Jeg har søgt bolig siden januar, hvor jeg søgte ind på flere kollegier, men jeg bliver afvist, fordi der er for mange, som søger, og så skal man jo også kunne et eller andet ekstraordinært for at komme ind. Det er lige lidt for meget. Så det er jeg blevet træt af.

LÆS OGSÅ: Jobløse Mikkels kæreste fik viral idé: Så mange job er han blevet tilbudt

Den foreløbigt forgæves boligsøgning har ført til, at Laura måtte prøve noget andet. Onsdag fik hun en god idé til, hvordan hun kunne skabe lidt opmærksomhed om hendes situation. Hun tog sin gamle seng, der samlede støv i forældrenes kælder, og satte den i vandet og lavede skiltet, som du kan se foroven.

- Jeg har jo kigget på Facebook, og alle mine venner laver det samme med 'hej, jeg søger bolig'. Og det kommer der jo ingenting ud af, siger den 22-årige medicinstuderende.

I skrivende stund er den anderledes løsning blevet delt lidt over 200 gange på Facebook.

Hun har allerede fået en masse henvendelser fra både venner og fremmede på det sociale medie.

- Jeg havde overhovedet ikke troet, at det ville komme så langt ud. Det er super fedt, og der er mange, som skriver, fortæller hun.

Laura studerer i København, så drømmescenariet for hende, er at bo i en lejlighed i byen - gerne en stor lejlighed, der kan deles med andre. Hun forsikrer dog om, at hun er meget mere glad i virkeligheden end på billedet.

Hvis du har et boligtilbud til Laura, så kan du skrive til hende på kruuse9@msn.com.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress