Af - 30/03-16 19:55; Opdateret: 30/03-16 20:05

Samuelsens unge løver: Tillad kanibalisme og sex med ligSamuelsens unge løver: Tillad kanibalisme og sex med lig

Selvfølgelig skal det være tilladt at blive spidstegt på naboens Weber-grill, hvis man bare frivilligt har testamenteret sin krop til dette kulinariske formål, mener Liberal Alliances Ungdom.

storybild

Alle skal have ret til at give deres krop til give deres døde krop til personer, som gerne vil spise dem eller have sex med liget, mener Liberal Alliances ungdomsorganisation. (Billede: polfoto/arkiv)

Fremover skal det være tilladt for enhver at testamentere sit legeme til personer, der bogstaveligt gerne vil lægge en på havegrillen eller have sex med den døde krop.

Sådan lyder det i en ny resolution fra Liberal Alliances Ungdom på ungdomsorganisationens hjemmeside:

'Enhver skal have lov til at testamentere sin krop og ejendom, til hvad personen end lyster. Dette gælder, men er ikke begrænset til, medicinale formål, museer, nekrofili og kannibalisme. Et sådan testamente bygger på en frivillig aftale mellem to parter og skal derfor ikke forbydes .'

LÆS OGSÅ: LA Ungdom-kampagne gjort til grin på Facebook

Den morbide resolution blev vedtaget for cirka tre uger siden og har ubemærket ligger begravet langt nede på LA Ungdoms hjemmeside siden.

Landsformand for LA Ungdom Stefan Roy Frederiksen understreger, at han ikke personligt synes om kannibalisme og nekrofili, men at hans moral ikke skal forhindre andre i at få deres sidste ønske opfyldt i en frivillig aftale mellem to mennesker nedfældet i et testamente.

Hvis en given person testamenterer sit afdøde legeme til naboen, som ønsker at grille den afdøde krop, på sin Weber-grill og spise den stykke for stykke, er det så i overensstemmelse med din politiske overbevisning og livssyn?

- Ikke mit personlige. Jeg synes ikke om det. Men jeg vil ikke bestemme over hr. Hansen eller fru Jensen eller andre. Min mavefornemmelse skal ikke tvinges ned over andre. Hvis en person vil give sit legeme til et andet individ, kan jeg ikke se noget kriminelt i det.

LÆS OGSÅ: 'Kvinder vil domineres i sengen - drop ligestillingssnakken'

Stefan Roy Frederiksen pointerer, at det ikke skal være lovligt at spise dræbte mennesker, men kun mennesker, der har lidt en naturlig død.

- Hvis en 70, 80 eller 90-årig mand, der er afgået naturligt ved døden, og hans sidste ønske er, at han efter sin død skal spises eller have samleje, så kan jeg ikke ikke se det kriminelle i at efterleve en mands sidste ønske, når han selv og den anden part selv har sagt ja i en nedskrevet, frivillig aftale i et testamente.

Den person, der spiser den afdøde, vil han begå en kriminel handling?

- Hvis man skal spise et andet meneske, så skal det fremgå klart og tydeligt af et testamente, at det er en frivillig aftale indgået af begge parter. Hvis man spiser et andet menneske, som man har fundet, eller selv have slået ihjel, er det en kriminel handling og falder ikke ind under samme kategori. Der er den klare linje imellem, om der har været indgået en aftale eller ej.

Så det skal være muligt for den, der arver den afdødes krop at gøre med kroppen, hvad den afdøde ønskede?

- Ja!

Hvem skal afgøre, om den, der skriver sit testamente, har gjort det under tvang eller er ved sine fulde fem?

- Det skal foregå gennem den samme proces som i dag, hvor en advokat sikrer sig, at personen ved, hvad han eller hun gør, og at det ikke sker under nogen form for tvang.

Samuelsens unge løver mener også, at sex mellem søskende skal lovliggøres, så længe det sker ved 'komplet frivillighed'.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress