Af David Andersen - 04/11-15 20:28

DSB afviste forskere - troede de var flygtningeDSB afviste forskere - troede de var flygtninge

Tre forskere fra Sri Lanka blev afvist i DSB-tog til Danmark, selv om de havde gyldige billetter. 'Der er ikke plads til jer', lød det.

storybild

(Billede: Polfoto)

'Der er ikke mere plads i toget. Det er helt fyldt op. I kan ikke komme med.'

Sådan lød beskeden fra DSBs togfører tirsdag aften til tre unge mænd fra Sri Lanka, da de ved 22-tiden stod på perronen på banegården i Flensborg. De var på vej til en konference i Halmstad i Sverige, til Scandinavian Conference on Artificial Intelligence, hvor de skulle deltage og den ene komme med et oplæg på konferencen, der finder sted 5. og 6 november.

Men lige lidt hjalp det.
De fik ikke lov til at stige på DSBs sidste tog mod nord, skriver Flensborg Avis i sin torsdagsudgave.

LÆS OGSÅ: Forskelsbehandling? DSB må gerne køre flygtninge i bus, vurderer chefanklager

- Det var godt nok en sær fornemmelse, sådan bare at blive efterladt der. Det var bittert, og vi havde heller ikke noget sted at være, siger Thilina Rathnayake til avisen.

Billetterne til Halmstad var booket online, og de havde dem på deres mobiltelefoner, men lige lidt hjalp det. De måtte se toget køre uden dem og gå tilbage i banegårdshallen: Her fik de hjælp til at finde et hotel i grænsebyen til Danmark.

Onsdag morgen var de tidligt tilbage på banegården og forklarede hele situationen for personalet i infocenter hos Deutsche Bahn (DB), som tog de affære, bookede billetterne om, og gik helt med ud på perronen til IC4-toget mod Danmark, så forskerne dennegang kom med - 150 euro fattigere.

DSB vil undersøge sagen

LÆS OGSÅ: DSB om flygtninge-kritik: Vi har udvist flexibilitet

Det er en kendt sag, at DSB kun tager en begrænset antal flygtninge med i tog, der kører mod nord, og i dette tilfælde helt til Sverige.

- Så der er nok ikke tvivl om, at togpersonalet anså dem for at være flygtninge og derfor afviste at tage dem med, siger Simone Lange fra Flygtningenetværket på Flensborg Banegård til avisen.

På perronen blev de ikke bedt om at legitimere sig, og det er heller ikke DSB-personalets opgave at tjekke, om de rejsende har papirerne i orden, siger Leif Fabrin fra DSBs presseafdeling.

LÆS OGSÅ: Rystede flygtninge-frivillige: DSB smider os ud

Hvis et tog er fuldstændig fyldt op, sørger DSB typisk for at finde andre transportmuligheder, så de rejsende kan nå deres destination som planlagt. Det var så ikke tilfældet her.

- Nu vil jeg hurtigst muligt tage kontakt med togføreren på det omtalte tog og finde ud af, hvad der er op og ned på denne sag og også tale med de tre, der måtte tilbringe natten i Flensborg, siger han.

Og har DSB handlet forkert, venter der både en undskyldning og penge retur for hotellet.

LÆS OGSÅ: DSB må køre med flygtninge - vi andre må ikke

LÆS OGSÅ: Nu må flygtninge selv betale for togturen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress