Af David Andersen - 08/01-16 16:17

TV2 vil have navneforbud mod pædofili-tiltalt ophævetTV2 vil have navneforbud mod pædofili-tiltalt ophævet

TV2 forbereder program om danmarkshistoriens største pædofilisag og mener, at navneforbud bør ophæves.

storybild

(Billede: Polfoto)

TV2 har fredag anmodet Retten i Randers om at ophæve forbuddet mod at nævne navnet på den 48-årige mand, der er tiltalt i danmarkshistoriens største sag om børneporno.

Journalist Janni Pedersen fra TV2-programmet "Station 2" er fredag mødt op i retten for at anmode om ophævelse af navneforbuddet.

Der sker med henvisning til sagens "grove karakter", hvor den 48-årige TL er tiltalt for at have distribueret tusindvis af børnepornografiske billeder og videoer, for selv at have begået seksuelle overgreb mod børn og for at have forsøgt at købe et spædbarn i Rumænien med henblik på at misbruge barnet.

LÆS OGSÅ: Pædofilitiltalt: Et frækt nøgenbillede var nok

Anmodningen om ophævelse af navneforbuddet kommer, efter at der allerede er afholdt adskillige retsmøder, siden domsmandsretten indledte sagen 20. oktober sidste år.

Janni Pedersen understreger, at tv-stationen ikke har tænkt sig at offentliggøre navnet på den tiltalte, medmindre han idømmes en straf på mindst to års fængsel.

- Det handler alene om begrænsninger i forhold til valg af kilder. Hvor tæt kan vi gå på den tiltalte, forklarer Janni Pedersen i retten.

TV2 er ved at forberede en særlige udgave af "Station 2", som kommer til at handle om den spektakulære sag med den 48-årige randrusianer.

LÆS OGSÅ: Tiltalt i pædofilisag nægter ledende rolle i netværk

I den forbindelse vil man interviewe personer fra den tiltaltes omgangskreds, men navneforbuddet forhindrer ifølge tv-stationen, at man kan gå tæt på disse personer.

Anklager Morten Rasmussen siger, at han ikke har noget imod, at navneforbuddet ophæves.

Forsvarer Søren Salomonsen siger, at han først vil diskutere det med sin klient.

Den juridiske dommer og lægdommerne vil tage stilling til spørgsmålet på mandag.

Den langstrakte sag fortsætter med retsmøder mandag og fredag i næste uge. Der ventes tidligst dom i sagen 10. februar og muligvis først 4. marts.

LÆS OGSÅ: Vidne i pædofilisag: 48-årig ville købe baby til sex

LÆS OGSÅ: Far til fire havde ingen mistanke til pædofili-tiltalt ven

LÆS OGSÅ: Bombe i sag om børneporno: 700.000 beskeder dukket op

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress