Af Benjamin Krogh - 18/12-15 18:01; Opdateret: 18/12-15 22:05

WHO-undersøgelse: Kræftvacciner mod HPV er sikreWHO-undersøgelse: Kræftvacciner mod HPV er sikre

Der er ingen grund til at ændre brugen af hpv-vacciner, siger FN's sundhedsorganisation efter ny undersøgelse.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der er ingen grund til at ændre ved brugen af den omdiskuterede hpv-vaccine, der beskytter mod blandt andet livmoderhalskræft.

Sådan konkluderer verdenssundhedsorganisationen WHO efter at have undersøgt en række sikkerhedsspørgsmål vedrørende de udskældte vacciner, skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Vaccinerne har været kædet sammen med de to syndromer Pots og CRPS, som er blevet oplistet som potentielle bivirkninger.

- WHO vurderer, at selv om det er vanskeligt at diagnosticere og fuldt ud karakterisere syndromerne Pots og CRPS, har en gennemgang af data før og efter godkendelsen af vaccinerne ikke påvist, at disse syndromer er relateret til hpv-vaccinerne, skriver styrelsen.

LÆS OGSÅ: Kritiseret HPV-læge: EMA's kritik af mig er forkert, uretfærdig og uvidenskabelig

Også Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har for nylig set på de to syndromer uden at kunne påvise en sammenhæng.

Det glæder man sig over i Lægemiddelstyrelsen.

- Fra Lægemiddelstyrelsens side synes vi, det er betryggende, at WHO er enig med både EMA og de danske sundhedsmyndigheder i denne sikkerhedsvurdering, siger specialkonsulent Line Michan fra Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr ifølge pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: BLOG: Vi skal vide og ikke bare tro

Hun oplyser, at styrelsen fortsat vil overvåge sikkerheden ved vaccinen og opfordrer læger, patienter og pårørende, der har formodninger om tilfælde af bivirkninger, til at kontakte styrelsen.

- Så får vi det bedst mulige grundlag for at vurdere sikkerheden ved vaccinen også fremover, konstaterer Line Michan.

Undersøgelsen er foretaget af WHO’s globale komité for vaccinesikkerhed, GACVS.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: HPV: Alvorlige bivirkninger bliver aldrig indberettet

LÆS OGSÅ: Ventelister på HPV- center bliver ved at stige

LÆS OGSÅ: HPV-vaccine giver stort fald i kønsvorter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress