Af Ritzau - 17/04-16 06:54; Opdateret: 17/04-16 08:23

20-årig kvinde forsøgt voldtaget i nat20-årig kvinde forsøgt voldtaget i nat

En 20-årig kvinde blev presset ned i en busk og befamlet efter et barbesøg natten til søndag.

storybild

En 17-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et voldtægtsforsøg i Tønder. (Billede: Free/Politiet)

Politiet har anholdt en 17-årig mand, der er mistænkt for at have forsøgt at voldtage en tre år ældre kvinde i Tønder natten til søndag.

Episoden skete ved 2.30-tiden, efter at kvinden havde forladt Pioner Bar på Jernbanegade i Tønder.

- Hun går med Strucks Allé og kan mærke, at en mand følger efter hende. Han får fat i hende, og hun bliver presset ned i en busk, og han overgramser hende og når ikke så meget andet, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Nogle vidner hørte dog kvinden råbe op og kom hende til undsætning.

- To vidner - en mand og en kvinde - bemærker, at der sker noget, og manden løber ud og råber, og så løber gerningsmanden væk derfra, siger Søren Strægaard.

Ved hjælp af vidneforklaringer lykkedes det efterfølgende politiet at finde frem til den formodede gerningsmand. Det står endnu ikke klart, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør i sagen.

Den 20-årige kvinde slap ifølge vagtchefen uden de store fysiske skader.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress