Af Ritzau - 09/04-16 12:44; Opdateret: 09/04-16 13:37

Minister fastholder faglige krav trods studerendes brug af study drugsMinister fastholder faglige krav trods studerendes brug af study drugs

Minister vil diskutere study drugs - eller studiedoping - med universiteter, efter undersøgelse afslører brug opkvikkende stoffer.

storybild

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs vil bede universiteterne forholde sig til problemstillingen med unge, der tager medicin og stoffer for at klare studierne. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto/Ehrbahn Jacob)

Der skal ikke skrues ned på de faglige krav på de danske uddannelser. Derimod skal unge studerende sænke de forventninger, de har til sig selv.

LÆS OGSÅ: Djøf: Voldsomt pres får studerende til at tage piller

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), efter Berlingske har beskrevet, hvordan nogle studerende på landets uddannelser tager opkvikkende stoffer og medicin for at præstere bedre.

- Man bliver nødt til at erkende, at det, som er en meget trist og bekymrende tendens blandt unge mennesker, ikke løses ved, at man slækker på de faglige krav, siger ministeren.

- Man må derimod se på, hvad det er for nogle krav de unge i øvrigt stiller til sig selv og deres liv. Her tænker jeg på alle de ting, man som ung universitetsstuderende gerne vil ved siden af sine studier.

LÆS OGSÅ: Studerende: Fokus på karakterer gør stoffer fristende

LÆS OGSÅ: V og S: Studiepres er en del af samfundet

En undersøgelse fra juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, viser, at otte procent af medlemmerne i Djøf Studerende tager præstationsfremmende stoffer under studiet.

Dansk Magisterforening er i en tilsvarende undersøgelse kommet frem til, at 6,5 procent af deres studerende medlemmer har gjort det samme.

Ulla Tørnæs vil nu gå i dialog med universiteter og uddannelsesinstitutioner om problemet med de studerendes brug af præstationsfremmende stoffer.

- Jeg har brug for at vide mere om omfanget. Og derfor vil jeg i den løbende dialog, som ministeriet har med universiteterne, bede universiteterne om at forholde sig til problemstillingen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Rasmus tager 'study drugs': - En pille klarer nemt 12 timers arbejde

LÆS OGSÅ: Professor i etik: - Helt ok at studerende tager 'study drugs'

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, er det ikke nyt, at et fuldtidsstudium og et studiejob kan være så krævende, at studerende må ty til medicin og stoffer for at klare sig igennem de lange arbejdsuger.

- Det er ekstremt trist, men heller ikke særlig overraskende, siger Yasmin Davali.

Det er blandt andet koffeinpiller og ADHD-medicinen Ritalin, som studerende bruger for at fremme deres egen præstation. Ud over præstationsfremmerne er der også studerende, som tager det opkvikkende modafinil eller de stressnedsættende betablokkere.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress