Af Lars Dinesen - 18/10-15 20:48

Kommission: Ledige skal turde tage alle jobKommission: Ledige skal turde tage alle job

Dagpengesatsen skal ikke sættes ned, hvis ledige kortvarigt tager et job til en lavere løn end deres oprindelige løn. Det foreslår Dagpengekommissionen.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Dagpengesatsen skal ikke sættes ned, hvis ledige kortvarigt tager et job til en lavere løn end den, der lå til grund for den oprindelige beregning af deres dagpenge.

Det foreslår Dagpengekommissionen i sin rapport, der bliver offentliggjort mandag, og som Ritzau er i besiddelse af.

Ifølge de gældende regler risikerer man at få justeret sin dagpengesats ned, hvis man som ledig tager et lavtlønsjob i nogle måneder.

Den foreslåede ændring skal tilskynde til, at ledige "skal turde tage alle job".

LÆS OGSÅ: Dagpengekommission vil spare 33 kroner til nyuddannede

Dagpengekommissionen foreslår desuden en mere fleksibel model for genoptjening af dagpengene.

Det skal således kunne lade sig gøre at forlænge dagpengeperioden til op til tre år, hvis man tager kortvarige job undervejs i ledighedsperioden.

Kommissionen foreslår, at en dags arbejde under ledighed giver ret til to dages dagpenge.

Hvis man arbejder et halvt år under de to års dagpengeperiode, genoptjener man således et helt års ekstra dagpenge.

LÆS OGSÅ: SF: Dagpengekommission må komme med noget andet

LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver dagpengekommission lukket

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress