Af - 06/03-15 11:55; Opdateret: 06/03-15 12:41

Efterlyst: 13-årige Betina blev sidst set med ældre mandEfterlyst: 13-årige Betina blev sidst set med ældre mand

Hun er sidst set på vej mod Næstved banegård.

storybild

(Billede: Google Maps/Politifoto)

Fredag efterlyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi 13-årige Betina Skovby Andersen. Hun blev sidst set onsdag 4. marts ved 13.30 tiden.

Her har vidner set hende gå i retning af Næstved banegård sammen med en person, som politiet identificerer som en 'ældre mand' på omkring 20 år.

Pårørende til Betina har ingen idé om, hvor hun befinder sig nu, og politiet formoder, at den unge pige har taget toget fra banegården, hvorefter hun er forsvundet sporløst.

Man opfordrer til at give lyd fra sig, hvis man har set Betina. Politiet gør opmærksom på, at det er ulovligt at have hende boende hos sig uden forældrenes tilladelse, da hun kun er 13 år og dermed mindreårig.

Har du oplysning om Betina, så kan du tage kontakt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress