Af - 10/09-16 13:37

SAS forbyder nu denne smartphone i deres flySAS forbyder nu denne smartphone i deres fly

Af sikkerhedsmæssige årsager har SAS valgt at forbyde en af de nyeste smartphones på markedet.

- Den må du desværre ikke bruge her.

Den besked kan du meget vel få fra flypersonalet hos SAS, hvis du forsøger at boarde et af deres fly med en Samsung Galaxy Note 7 i lommen.

LÆS OGSÅ: Risiko for brand i ny smartphone skaber frygt i luften

Den sydkoreanske elektronikgigants nye flagskibstelefon har nemlig en uheldig tendens til at eksplodere, når man lader den op. Og den risiko vil man ikke løbe hos SAS.

- Vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden, og det her er udelukkende for sikkerhedens skyld, siger Frederik Henriksson, pressechef i SAS, til Tv2.dk.

Han understreger dog, at man ikke har planer om at konfiskere nogle telefoner fra de rejsende. I stedet beder man dem pænt om ikke at bruge dem.

LÆS OGSÅ: Eksplosiv Samsung: Det kan du gøre

- Vi beder folk tage telefonen med i håndbaggagen frem for i den indtjekkede baggage, og så vil vores flypersonale informere om risikoen i flyet og bede ejerne om at lade telefonen være under flyvningen, siger pressechefen.

Kalder telefonen tilbage
Problemet med de eksploderende Galaxy Note 7-telefoner nåede Samsungs ører i sidste uge, hvor firmaet begyndte at trække produktet tilbage - blot to uger efter lanceringen.

Det skete, efter flere ejere rapporterede, at batteriet i deres telefon simpelthen var eksploderet under opladningen. På det tidspunkt meddelte Samsung ifølge The Guardian, at man havde rapporteret 35 tilfælde ud af 2,5 millioner solgte enheder.

Men lidt har også ret, og derfor opfordrede de amerikanske myndigheder for produktsikkerhed (CPSC) i går til, at alle, der har købt en Galaxy Note 7 slukker den og stopper med at bruge den. CPSC siger desuden, at man arbejder med Samsung om en officiel tilbagekaldelse af produktet ‘så hurtigt som muligt’.

LÆS OGSÅ: Samsung stopper salg af ny telefon efter batterieksplosion

Samsung selv opfordrer også deres egne kunder til at slukke deres Note 7-telefoner, som man i øvrigt kan returnere og bytte ud med en anden model. Indtil CPSC færdiggør den rapport, de er i gang med, er al salg af telefonen desuden indstillet.

YouTube-brugeren Ariel Gonzalez lagde for nylig en video op på YouTube, hvor han viser, hvordan hans Galaxy Note 7 ser ud, efter den havde været en tur i opladeren. Det kan du se herunder:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress