Af - 20/09-16 11:42

Far ramt af betonklods: Nu er han ude af komaFar ramt af betonklods: Nu er han ude af koma

Den 36-årige mand, der for knap en måned siden blev ramt af en betonklods på den fynske motorvej er nu ude af koma.

Bildstrecke im Grossformat »

Tidligt om morgen den 21. august blev en 36-årig tysk mand i sin bil ramt af en betonklods, der blev kastet ned fra en motorvejsbro over den fynske motorvej. Hans 33-årige hustru blev dræbt af det uhyrlige stenkast, mens parrets 5-årige søn slap med skrammer.

Nu er der endelig en smule positivt nyt at knytte håb til for familien.

Den 36-årige far er nu ude af koma, og han er overført fra Odense Universitetshospital til et hospital i den tyske by Bochum, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Dræbende betonklods blev stjålet fra byggeplads

LÆS OGSÅ: Flere udlover dusører i sag om fynsk motorvejsdrab

Manden er dog stadig slemt tilredt efter mødet med den 30 kilo tunge betonklods.

Ved ulykken pådrog manden sig betydelige skader i hovedet, og det er derfor meget usikkert, om politiet på noget tidspunkt vil kunne afhøre ham, lyder det fra politiet.

LÆS OGSÅ: Dybt berørt tv-vært udlover dusør: Nogen må have dårlig smag i munden

-Det er først og fremmest rigtig trist, at mandens tilstand er så dårlig, men vi er selvfølgelig også kede af, at det næppe bliver muligt at få hjælp til sagens opklaring fra ham, siger politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi.

Politiet oplyser, at DNA-undersøgelser af de nedkastede sten ikke ser ud til at føre til et gennembrud i sagen.

Fyns Politi har modtaget flere end 200 henvendelser fra borgerne i sagen, men mangler stadig netop den henvendelse, der kan føre frem til den eller de personer, der smed betonblokkene og brostenene ned på motorvejen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress