Af - 05/11-15 22:35

Danskere flygter fra påkørte og sårede dyrDanskere flygter fra påkørte og sårede dyr

Det sker ofte, at bilister kører fra et såret dyr, de har kørt ned. Læs her, hvad du skal gøre, hvis du påkører et dyr.

Bildstrecke im Grossformat »

Efteråret betyder flere vilde dyr på vejene, og det betyder, at man skal se sig godt for, når man kører bil.

Er du så uheldig at påkøre et dyr, er det nemlig dig som bilist, der har ansvaret for, at dyret ikke lider. Alligevel kører mange danskere fra sårede dyr uden at ringe efter hjælp.

LÆS OGSÅ: TV: Fynsk dyreklinik behandler katte med musikterapi og tv

- Det er desværre noget, der sker tit. Vi får også henvendelser fra folk, som har set andre køre dyret ned. Nogle henvender sig også først senere, når de er kommet hjem. Det er vi ikke så glade for, fortæller Claus Wiingaard teamleder for Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, som står for at håndtere påkørte og sårede dyr.

- Du har en pligt til at hjælpe dyr i nød, så hvis du ved, dyret ikke er dødt og ligger og lider, så har du pligt til at indberette det.

LÆS OGSÅ: Volvo vil bruge elg-ekspertise til at redde kænguruer

Ifølge Claus Wiingaard sker der lige omkring 8.000 påkørsler af vildt om året, og nogle dage modtager vagtcentralen op til 60 henvendelser.

Også hos Naturstyrelsen oplever man, at folk flygter fra dyr, de har påkørt.

LÆS OGSÅ: Dansker dømt for handel med 43 truede papegøjer

- Mange ved ikke, hvad de skal gøre, og er dybt ulykkelige over at have ramt et dyr. Nogle er gået i chok, hvor klappen er gået ned. Men det sker også, at bilister bevidst kører fra et såret dyr, siger Sven Norup Jakobsen, vildtkonsulent for Naturstyrelsen i Hovedstaden.

Har man kvæstet et dyr er det vigtigt, at man afmærker stedet, så dem der kommer for at lede efter det kan finde det. Det er ligemeget, hvilken type dyr man har ramt, siger Sven Norup Jakobsen, som har et helt enkelt råd til, hvordan man undgår at påkøre et dyr:

LÆS OGSÅ: Løvebaby: Russisk minister raser mod Odense Zoo

- Det er farten, der dræber. Jo hurtigtere, du kører, jo større er riskoen for at ramme et dyr, der løber over vejen.

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere et påkørt dyr, så klik gennem galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Norsk jagt-brøler: Kom til at skyde kæmpedyr i zoologisk have

LÆS OGSÅ: Skandinaviske lande bliver overrendt af hjortelus

LÆS OGSÅ: Denne mand har skåret sine ører af for at ligne sit kæledyr

LÆS OGSÅ: Mor til to: - Selvfølgelig kan de tåle at se lidt blod

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress